Wien

Wien er Østrigs hovedstad; 1,92 millioner indbyggere (2021) (ca. 2,4 millioner i storbyområdet i 2015), 415 km², hvoraf halvdelen er grønne områder. Byen ved Donau er kommune med byråd, opdelt i 23 Bezirke, Østrigs mindste delstat med senat og omgivet af Niederösterreich.

Wien har oplevet fire perioder med ekstraordinær stor byggeindsats. Den første dækker tiden efter osmannernes endelige nederlag i 1683, da det gamle bycenter blev udstyret med barokpalæer.

I dag udgør Wiens historiske bykerne arealet mellem Donaukanal og den pompøse Ringstraße. Den rummer talrige kirker og klostre, offentlige bygninger, banker og butikker, men også små huse i krogede gyder og blev i 2001 udpeget som UNESCO World Heritage Site (se Verdensarvslisten).

Den anden udbygning, umiddelbart efter at de gamle fæstningsanlæg blev nedrevet, gav plads til Ringstraße og dens pragtbygninger i historiske stilarter fra denne Wiens Gründerperiode i sidste halvdel af 1800-tallet.

Ca. 2 kilometer uden for Ringstraße er der anlagt en ydre ringgade, Gürtel, som i en bue forbinder de i anden halvdel af 1800-tallet anlagte banegårde, Franz Joseph Bahnhof, Westbahnhof og Südbahnhof.

Rote Wien regnes til den tredje udbygning, der omfatter perioden 1922-1934, med store sociale boligbyggerier som Werkbundsiedlung i Sankt Veit. Alt dette blev 1934 knust af Dollfuß' fascistiske statskup.

Efter 1945 omfatter storbyggerierne fx UNO-City med FN-organer og det 252 meter høje fjernsynstårn i Donaustadt. Hertil hører også Hundertwasserhaus nær Donaukanal og betonboligblokke, især øst for Donau, samt ydre forstadsudbygninger mod vest, mod Wienerwald og Lainzer Tiergarten.

Gennem århundreder har Wien været plaget af oversvømmelser, hvorfor den såkaldte store Donauregulering blev gennemført i 1870'erne. Således er det oprindelige løb, Alte Donau, i dag afskåret og udgør en lang, buet sø. Det er afløst af to parallelle kanaler, Donau og Neue Donau, adskilt af den 22 kilometer lange og 200 meter brede ø Donauinsel med badestrande, ubebygget og bilfri.

Ind gennem Wien bugter sig Donaukanal, som adskiller bykernen fra det gamle lejekasernekvarter Brigittenau, den nedslidte boligby Leopoldstadt og det vældige Praterområde (se Prater) med forlystelsespark med det 65 meter høje pariserhjul Riesenrad (1897), messecenter, stadion og det største grønne område.

Andre parker findes langs Ring, ved Schönbrunn og i andre forstadsområder, især mod nord. Jøderne har i Wien haft en grum historie — værst i 1900-tallet. Før 2. Verdenskrig rummede den 185.000 jøder; efter naziårenes forfølgelser 12.000.

Wiens kollektive trafik måtte genopbygges totalt efter 1945 med sporveje og busser. I 1966 kom U-baner til, og byens kollektive transportsystem er i dag et omfattende og tætmasket net med blandt andet seks undergrundslinjer; flere udvidelser er undervejs.

Fjerntrafikken varetages af de statslige hurtigbaner og af lufthavnen Schwechat 19 kilometer sydøst for centrum. Hvad erhverv angår, er byen domineret af offentlige kontorer, institutioner og uddannelsessteder og af handel, finansvæsen og private serviceerhverv inden for turisme og kulturtilbud.

Som kulturcentrum har Wien spillet en stor rolle siden middelalderen. Den er først og fremmest et af verdens betydeligste centre for klassisk musik med blandt andet Musikverein, Wiener Staatsoper med Wienerfilharmonikerne samt Wiener Sängerknaben. Der er museer for Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert og Johann Strauß, der alle boede i byen, samt flere årlige musik- og teaterfestivaler.

Et kunstnerisk højdepunkt var årene omkring 1900, da byen var hjemsted for flere frugtbare miljøer. Navne som Otto Wagner, Josef Hoffmann, J.M. Olbrich og Adolf Loos gjorde sig særlig gældende inden for arkitektur, Wiener Werkstätte inden for kunsthåndværk samt Gustav Klimt, Egon Schiele og Oskar Kokoschka med flere inden for billedkunst.

Litteraten Karl Kraus blev et kritisk talerør for flere af tidens centrale tendenser gennem sit tidsskrift Die Fackel. Kejserdømmets afsluttende årtier fra 1880'erne til 1918 blev også i musikhistorisk henseende epokeskabende i Wien.

Gustav Mahlers musik repræsenterede overgangen fra senromantikken til modernismen, hvis vigtige arnested byen blev i kraft af især Arnold Schönbergs virke samt hans elever Alban Berg og Anton Webern.