Faktaboks

Friedensreich Hundertwasser

Friedrich Stowasser

Født
1928
Død
2000

Wien. KunstHausWien er et privat museum for Hundertwassers værker. Hundertwasser forestod selv ombygningen af Brødrene Thonets tidligere møbelfabrik nær Kolonitzplatz, og museet åbnede i 1991. Ikke så langt derfra ligger boligkomplekset Hundertwasserhaus, indviet 1986 som det første af malerens arkitektoniske projekter.

.

Friedensreich Hundertwasser. Beboelsesejendom i Wien.

.

Friedensreich Hundertwasser. Beboelsesejendom i Wien.

.

Friedensreich Hundertwasser. Die Grüne Zitadelle von Magdeburg.

.

Friedensreich Hundertwasser var en østrigsk maler og grafiker.

Hundertwasser arbejdede siden sit gennembrud i 1950'erne med stærke farver, tætte linjeforløb, spiral- og celleformede mønstre, der viderefører træk fra Gustav Klimts malerier.

Hans poetiske billedunivers, der blander figuration og abstraktion, er også inspireret af Paul Klee. Mennesker i storbyen, huse, vinduer og gadeforløb skildres i overensstemmelse med hans visioner om et tættere forhold mellem kunstnerisk skaben, natur og samfund.

I 1977 fik han til opgave at realisere sine idéer om en menneskelig og økologisk arkitektur, og resultatet blev Hundertwasser-huset (1983-86), et farvestrålende socialt boligbyggeri i Wien.

I 1991 åbnede i Wien et museum for Hundertwassers værker, KunstHausWien, udformet af ham selv som en ombygning af et ældre hus. Hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og på Louisiana.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig