Faktaboks

Alban Berg
Født
9. februar 1885, Wien, Østrig
Død
24. december 1935, Wien, Østrig

Alban Berg, fotograferet i slutningen af 1920'erne, da han påbegyndte arbejdet med operaen Lulu.

.

Arnold Schönberg var også maler; her har han portrætteret eleven og kollegaen Alban Berg, ca. 1910.

.
Licens: Brukerspesifisert

Alban Berg var en østrigsk komponist, født i Wien som søn af en velstående købmand.

Gift 1907 med Helene Nahowski (1885-1976). 1904-1910 studerede han komposition privat hos Arnold Schönberg, med hvem han livet igennem opretholdt nære venskabelige forbindelser.

Sammen med Schönberg og studiekammeraten Anton Webern udgør Berg, hvad man kalder den yngre (eller nyere) Wienerskole.

Som ung tilhørte Alban Berg kredsen af unge kunstnere og intellektuelle, som opponerede imod konservatismen i Wiens kulturliv, blandt andre digteren Peter Altenberg, maleren Gustav Klimt og arkitekten Adolf Loos.

Alban Bergs kompositioner indtil 1910, herunder mange sange, klaversonaten opus 1 og strygekvartetten opus 3, viser en udvikling fra senromantisk liedkunst i dur og mol hen imod en frigørelse fra tonearterne efter Schönbergs forbillede og koncentration om instrumentalmusik. Udviklingen fortsætter op til 1914 i rent atonale værker med stadig stærkere personligt præg i Fem sange med orkester (Peter Altenberg) opus 4, Fire stykker for klarinet og klaver opus 5 og Tre orkesterstykker opus 6.

I årene 1914-1922 skrev Berg operaen Wozzeck. Den bygger på et drama af Georg Büchner og er en milepæl i 1900-tallets operahistorie. Premieren i december 1925 i Berlin under Erich Kleiber gjorde med ét slag Berg berømt. I 1920'erne tilegnede han sig den tolvtoneteknik, som Schönberg havde skabt, og nu fulgte en kammerkoncert for klaver, violin og 13 blæsere, Lyrisk suite for strygekvartet og koncertarien Der Wein (Baudelaire).

I 1929 påbegyndte Berg kompositionen af sit andet hovedværk, operaen Lulu, efter to dramaer af Frank Wedekind. Inden 3. akt var instrumenteret, modtog han en bestilling fra violinisten Louis Krasner på en violinkoncert.

Den blev skrevet i stor hast som et requiem over Manon Gropius, den tidligt afdøde datter af Alma Mahler (1879-1964) og arkitekten Walter Gropius. Kort efter døde Berg selv og efterlod således 3. akt af Lulu komponeret, men ikke instrumenteret. Hans enke, Helene Berg, tillod kun opførelse af de to akter, og først efter hendes død i 1976 blev 3. akt instrumenteret og udgivet af Friedrich Cerha.

Når Alban Berg med sin musik har vundet gehør i videre kredse end de to andre wienerskolekomponister, kan det bl.a. skyldes, at han er den af dem, der førte mest af den romantiske arv med over i den atonale klangverden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig