Faktaboks

Georg Büchner
Født
17. oktober 1813, Goddelau (nær Darmstadt)
Død
19. februar 1837, Zürich, Schweiz

Fotografi efter en blyantstegning, antagelig af maleren Heinrich Adolf Valentin Hoffmann, udateret, men er sandsynligvis fra 1831. Originalbilledet, der var i familieeje og forsynet med to lokker af Büchners hår, blev ødelagt i Darmstadt under et bombardement i 1944.

.

Georg Büchner var en tysk forfatter. Hans litterære værker bevægede sig helt uden for rammerne af tidens konventioner. Hans tre dramaer og den ene novelle, han skrev (Lenz, udg. 1839, dansk 1948 og 2014), handler om mennesket i et menneskefjendsk samfund og i en gudsforladt verden. De blev et af tysk kulturs fremmeste bidrag til verdenslitteraturen.

Georg Büchners store betydning i Tyskland kan bl.a. ses deraf, at han har givet navn til landets vigtigste litteraturpris, Büchner-prisen.

Georg Büchner – uddannelse og eksil

Georg Büchner læste fra 1831 naturvidenskab, medicin og filosofi i Strasbourg og fra 1833 i Gießen i småstaten Hessen-Darmstadt, hvorfra han stammede. På grund af sine aktiviteter i den radikaldemokratiske oppositionsbevægelse måtte han flygte i 1835. I fransk eksil afsluttede han sin disputats og blev 1836 privatdocent i sammenlignende anatomi i Zürich. Kort tid efter døde han af tyfus.

Revolutionær uden fremskridtsoptimisme

Georg Büchner betegnede "forholdet mellem fattige og rige som det eneste revolutionære element i verden", men han var en revolutionær uden blåøjet fremskridtsoptimisme. Han ønskede enevældet i Tyskland afløst af et demokratisk styre, men nærede ingen illusioner om borgerskabets reformiver: I Frankrig havde han netop oplevet det nye pengearistokratis ligegyldighed over for sociale spørgsmål.

"Der hessische Landbote"

I 1834 offentliggjorde Büchner det anonyme flyveskrift "Der hessische Landbote", hvormed han ville overbevise bønderne om, at deres elendighed ikke behøvede at vare evigt, at de havde ret til at spise sig mætte og til at gøre oprør.

Skriftets motto er emfatisk: "Friede den Hütten! Krieg den Palästen!"; men Büchners samtidige drama Dantons død (1835) præges ikke af nogen revolutionær entusiasme. Stykket gør op med Revolutionen i 1789, som fokuserer på lighedsutopien uden at fjerne uligheden og dens sociale forudsætninger.

Afstand fra idealismens kunstideal

Georg Büchners tekster er dog andet end social anklage: De indeholder eksistentielle og æstetiske spørgsmål, som er gyldige også i dag. Büchner tog afstand fra idealismens kunstideal og kravet om, "at en forfatter ikke skal vise verden som den er, men som den burde være".

Dramaet "Woyzeck"

Hans efterladte drama Woyzeck (udgivet 1879, dansk 2014) fremstår således som tragedien om den underkuede og ydmygede, om menneskets degradering til objekt og om sociale og psykiske mekanismer, der styrer menneskers liv og handlemåde. Dramaet, som også danner tekstgrundlag for Alban Bergs opera Wozzeck fra 1925, spilles i hele verden.

I Danmark blev Woyzeck uropført i 1931; den første af i alt fire oversættelser udkom i 1937. Komedien Leonce und Lena (udg. 1842) har i Erik Knudsens bearbejdelse været opført i Danmark under titlen Det er ikke til at bære (1963).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig