Frank Wedekind

Frank Wedekind var en tysk dramatiker. Han var placeret mellem naturalisme og ekspressionisme.

I sit første skandaleramte stykke, Frühlings Erwachen. Eine Kindertragödie (1891, dansk titel Vårbrud, 1915), om en pige, der dør efter en hemmelig abort, protesterede han på den livsglade ungdoms vegne mod en hyklerisk seksualmoral. Den dannelsesborgerlige tradition vendes på hovedet; stykkets hemmelige helt er Johann Wolfgang von Goethes Mefistofeles.

I dramaet Lulu (flere versioner pga. kamp mod censuren, endelig version i 1913, på dansk i 1974) bliver den uskyldige, amoralske driftsnatur, som er legemliggjort af den smukke pige Lulu, offer for mændenes magtsyge, beregnende seksualitet, efter at hendes blotte eksistens har drevet dem til mord og forbrydelse. Plottet danner grundlag for G.W. Pabsts klassiske stumfilm Die Büchse der Pandora (1929) med Louise Brooks som Lulu. Stykket opførtes som opera, Lulu, med Alban Bergs musik i 1937.

Frank Wedekind, der også blev kendt for sine kabaretsange, skildrer med forkærlighed den dels kunstneriske, dels kriminelle subkultur: boheme, cirkus, prostitution, svindlermiljø. Den underminerer den borgerlige facadekultur, som den dog forbliver afhængig af, som i tragikomedien Der Marquis von Keith (1901), og den litterære protest ender i det parodiske, det groteske og absurde.