Ekspressionisme er en kunstretning fra første fjerdedel af 1900-tallet. I ekspressionismen lægges der afgørende vægt på intensiteten i udtrykket.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet ekspressionisme kommer af fransk expressionisme, af expression 'udtryk', af latin exprimere 'udtrykke', og -isme.
Betegnelsen har sin oprindelse i malerkunsten og anvendtes første gang i 1911 i Tyskland som karakteristik af bl.a. fauvisme og kubisme, men overførtes snart til litteratur, drama, musik og film.
Ekspressionismen er i sin grundholdning præget af det nye verdensbillede, som tegnede sig efter 1900 med bl.a. Albert Einsteins relativitetsteori og Sigmund Freuds forskning i underbevidstheden og den deraf følgende opdagelse af en verden hinsides menneskelig bevidsthed og forestilling, som en etableret orden hidtil havde holdt på tryg afstand.
Der er således i megen ekspressionistisk kunst et moment af panik og rædsel for det uforudsete. Ikke det, som jeget iagttager eller ræsonnerer sig frem til, men kun det, som jeget oplever inde i sig selv, tillægges sandhedsværdi.
Det subjektive udtryks ægthed, uhæmmet af enhver formtvang, er således afgørende. Forestillingen om, at nødvendigheden skaber formen (Wassily Kandinsky), og at kunstarterne er forbundne — ikke i det ydre udtryk, men i den indre impuls — karakteriserer det ekspressionistiske kunstsyn.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.