Faktaboks

Otto Wagner
Født
13. juli 1841
Død
11. april 1918
Stadtbahn Station Karlsplatz i Wien opført fra 1899 til 1901.
.

Otto Wagner var en østrigsk arkitekt og byplanlægger. Han blev uddannet ved bl.a. teknisk højskole 1857-1860 og på kunstakademiet 1861-1863, begge i Wien, og var professor ved kunstakademiet i Wien fra 1894.

I arkitekturhistorien var han en overgangsfigur, der med afsæt i historicismen og klassicismen tegnede bygninger, der pegede frem mod 1900-tallet, fx i Postsparkasse-bygningen (1904-1906, Wien), hvor den blotlagte konstruktion og de moderne materialer får en æstetisk funktion. Wagner formulerede sit syn på den ny tids arkitektur i det teoretiske værk Moderne Architektur (1896) og fik stor betydning for samtidens arkitekter i Wien, bl.a. Joseph Maria Olbrich.

Blandt Otto Wagners hovedværker kan nævnes etageejendommen Majolikahaus (1898-1900), Stadtbahn Station Karlsplatz (1899-1901) og Kirche am Steinhof (1902-07), alle beliggende i Wien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig