Gnejs med bånd af mørke mineraler.

.

Gnejs med folder.

.

Gnejs, fin- til grovkornet metamorf bjergart, der udviser foliation (dvs. mineralkornene er samlet i bestemte lag) og/eller lineation (dvs. mineralkornene er orienteret i lineære strukturer).

Faktaboks

Etymologi
Ordet gnejs kommer af tysk Gneis, vist beslægtet med dansk gnist, måske sigtende til indholdet af glinsende mineraler; gammelt tysk mineudtryk.

Gnejs er domineret af de lyse mineraler kvarts og feldspat, men der indgår også mørke mineraler. Mineralmæssigt kan gnejser navngives, fx biotitgnejs, muskovitgnejs, granatførende hornblendegnejs og kyanit-staurolitgnejs. Strukturelle betegnelser kan fx være båndet gnejs (gnejs med vekslende lag), amfibolit-båndet gnejs (gnejs med talrige lag af bjergarten amfibolit), øjegnejs (gnejs med store "øjne" af feldspat) og året gnejs (gnejs med kvarts-feldspat-årer).

Gnejser dannes ved mellemgrad og højgrad regionalmetamorfose af enten sedimentære eller magmatiske bjergarter, hvilket kan være vanskeligt at afgøre. En paragnejs er således dannet af sedimenter, en orthognejs af magmatiske bjergarter tilhørende granitfamilien.

Gnejser er de dominerende bjergarter i de prækambriske grundfjeldsområder, fx i dele af Skandinavien og den nordlige del af Nordamerika. Se også metamorfose.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig