Malm, geologisk dannelse, fra hvilken et eller flere værdifulde grundstoffer eller mineraler kan udvindes, se mineralopberedning. Smykkesten og fossile brændsler medregnes dog ikke. Ordet malm var oprindelig begrænset til kun at omfatte materialer, hvorfra et eller flere metaller kunne udvindes med fortjeneste; en økonomisk brydeværdig mineralforekomst udgjorde et malmlegeme. Ordene malm og malmlegeme anvendes nu også om industrimineraler, dvs. bjergarter, mineraler eller andet naturligt forekommende materiale, som har økonomisk værdi.
Malme kan inddeles på mange forskellige måder: efter grundstoffet (fx guldmalme, kobbermalme, jernmalme), efter mineralselskab (fx sulfidmalme, oxidmalme), efter pladetektoniske principper, hvor malmene er klassificeret i relation til pladetektonik, eller efter deres anvendelsesområder.
| grundstofgruppe | grundstoffer | malmtype |
|---|---|---|
| stållegeringsmetaller | jern, mangan, chrom, vanadium, molybdæn, wolfram, cobalt og nikkel | jern og mangan brydes typisk fra sedimentære malme, fx båndede jernmalme (BIF). Chrom, vanadium, cobalt og nikkel fra magmatisk udfældede malme og molybdæn og wolfram fra hydrotermale malme |
| basemetaller | kobber, bly, zink og tin | disse metaller brydes både fra sedimentære og hydrotermale malme |
| letmetaller | aluminium, magnesium, titan, beryllium og lithium | aluminium brydes fra forvitringsmalme, fx bauxit. Titan findes i magmatiske malme og tungmineralforekomster, beryllium og lithium er typisk fra pegmatitmalme, magnesium fås især fra sedimentære malme |
| ædelmetaller | guld, sølv, platin og palladium | danner både selvstændige malme og findes som biprodukter ved brydning af sulfidmalme (metal sammen med svovl), fx kobbermalme |
| "hightech"-metaller | lanthanider, zirconium, niobium, tantal, scandium, yttrium og germanium | findes alle i pegmatitmalme, carbonatitter og nefelinsyenitter |
| hydridmetaller | arsen, antimon og bismuth | findes ofte sammen med sulfidmalme |
| ikke-metaller | kvælstof, fosfor, bor, fluor og svovl | malmene er af vidt forskellig oprindelse; kvælstof fås fx fra nitrater i chilesalpeter |
| industrimineraler | asbest, diamant, feldspat, gips, grafit, korund, kvarts, olivin, sillimanitmineraler, talk, vermiculit, wollastonit og zeolitter med et højt indhold af det pågældende mineral | diamant fås fra kimberlit og lamproit, zeolitter fra vulkanske bjergarter, og de resterende mineraler fra forskellige monomineralske bjergarter eller bjergarter |
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.