malm - fx jernmalm

Malm, geologisk dannelse, fra hvilken et eller flere værdifulde grundstoffer eller mineraler kan udvindes, se mineralopberedning. Smykkesten og fossile brændsler medregnes dog ikke. Ordet malm var oprindelig begrænset til kun at omfatte materialer, hvorfra et eller flere metaller kunne udvindes med fortjeneste; en økonomisk brydeværdig mineralforekomst udgjorde et malmlegeme. Ordene malm og malmlegeme anvendes nu også om industrimineraler, dvs. bjergarter, mineraler eller andet naturligt forekommende materiale, som har økonomisk værdi.

Malme kan inddeles på mange forskellige måder: efter grundstoffet (fx guldmalme, kobbermalme, jernmalme), efter mineralselskab (fx sulfidmalme, oxidmalme), efter pladetektoniske principper, hvor malmene er klassificeret i relation til pladetektonik, eller efter deres anvendelsesområder.

Malmtyper
grundstofgruppe grundstoffer malmtype
stållegeringsmetaller jern, mangan, chrom, vanadium, molybdæn, wolfram, cobalt og nikkel jern og mangan brydes typisk fra sedimentære malme, fx båndede jernmalme (BIF). Chrom, vanadium, cobalt og nikkel fra magmatisk udfældede malme og molybdæn og wolfram fra hydrotermale malme
basemetaller kobber, bly, zink og tin disse metaller brydes både fra sedimentære og hydrotermale malme
letmetaller aluminium, magnesium, titan, beryllium og lithium aluminium brydes fra forvitringsmalme, fx bauxit. Titan findes i magmatiske malme og tungmineralforekomster, beryllium og lithium er typisk fra pegmatitmalme, magnesium fås især fra sedimentære malme
ædelmetaller guld, sølv, platin og palladium danner både selvstændige malme og findes som biprodukter ved brydning af sulfidmalme (metal sammen med svovl), fx kobbermalme
"hightech"-metaller lanthanider, zirconium, niobium, tantal, scandium, yttrium og germanium findes alle i pegmatitmalme, carbonatitter og nefelinsyenitter
hydridmetaller arsen, antimon og bismuth findes ofte sammen med sulfidmalme
ikke-metaller kvælstof, fosfor, bor, fluor og svovl malmene er af vidt forskellig oprindelse; kvælstof fås fx fra nitrater i chilesalpeter
industrimineraler asbest, diamant, feldspat, gips, grafit, korund, kvarts, olivin, sillimanitmineraler, talk, vermiculit, wollastonit og zeolitter med et højt indhold af det pågældende mineral diamant fås fra kimberlit og lamproit, zeolitter fra vulkanske bjergarter, og de resterende mineraler fra forskellige monomineralske bjergarter eller bjergarter

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig