Enns, østrigsk flod; 320 km. Floden, der afvander 6100 km2, udspringer i bjergene Niedere Tauern, og på strækningen gennem De Nordlige Kalkalper udnyttes faldet af en kæde af vandkraftværker. Den løber ud i Donau nær byen Enns (11.400 indb. (2012)), hvor romerne i 1.årh. e.Kr. anlagde en militærlejr, Lauriacum.