Ørslevkloster Kirke

Den langstrakte kirkegård, som indhegnes af kampestensdiger, er i nyere tid udvidet mod øst. Den nordlige indgang til kirkegården markeres af en portal, som antages at være opført omkring årene 1730-1750, da den har samme formsprog som den tyske barokarkitektur i Viborg. Der var oprindelig fire ensartede portaler, hvoraf tre markerede indkørslen til Ørslev Kloster. I dag er kun den ene portal tilbage.

Kirkens omgivelser præges i høj grad af klosterets tilhørende jorde. Klosterets have rummer levende fortidsminder (gamle kulturplanter), som vidner om tidligere tiders havekultur, bl.a. den tidligere klosterhave. I den til klosteret hørende skov, Kvindsnapskoven, som tidligere strakte sig ud mod fjorden og i dag er fredet, findes flere hundrede år gamle løvtræer.

Kirken er opført omkring 1150 og allerede udvidet omkring år 1200, samtidig med opførelsen af den første klosterbygning. Kirken fungerede som klosterkirke for stedets benediktinernonner, indtil klosteret blev nedlagt efter Reformationen og i 1580'erne overgik til slægten Lindenov. Herefter fungerede bygningsanlægget som herregård.

Kirken blev udskilt fra det øvrige anlæg i 1912. Bygningens udformning svarer i stil til egnens landsbykirker, men den adskiller sig ved dens anseelige størrelse, som skyldes den tidligere status som klosterkirke.

Bygningen består af et romansk apsis, et kor og et skib samt et tårn mod vest tilføjet i 1300-tallet og et sengotisk våbenhus mod nord. De ældste dele er opført i granitkvadre over skråkantet sokkel. I 1700-tallet blev skibet, koret og apsissen forhøjet med røde tegl. På skibets sydside ses to store støttepiller, som er opført sidst i 1800-tallet. Hele kirken har tegltag.

Den oprindelige, retkantede dør er i brug, mens der i korets sydside ses en tilmuret dør. Oprindelige vinduer er tilmuret i apsissen og koret (mod nord), mens to rundbuede vinduer i skibets nordside endnu er åbne.

Det sengotiske tårn er opført i munkesten (senere skalmuret). På den nedre del ses blændinger, dvs. murnicher, som antyder, at det kan være rester af et ældre tårn med krydshvælvet underrum. Våbenhuset er også opført i munkesten med blændingsgavl af nordvestjysk type.

På korets nordside lå tidligere et sakristi, som muligvis har sin oprindelse fra klosterets stiftelse og blev opført i første halvdel af 1200-tallet. Bygningen var opført i kampestenskvadre over skråkantet sokkel. I det indre var væggene opført i munkesten. Senere, formentlig i sengotisk tid, tilføjedes en hvælving. I løbet af 1700-tallet blev det indrettet som gravkapel for familien Berregaard. Her blev en underliggende gravkælder også tilføjet. Hvælvet styrtede sammen i 1835, og i 1916 blev kapellets tilstand beskrevet som "utilstedelig". Resterne af tilbygningen blev fjernet i løbet af 1900-tallet.

Indvendigt er kirkens vægge hvidkalkede, og bjælkelofterne er malet i lyse nuancer. Der har tidligere været halvkuppelhvælv over apsissen.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, har marmorstaffering, dvs. bemaling og udsmykning, der ligner marmor.

Kirken gennemgik en større istandsættelse i løbet af 1950’erne og 1960’erne (afsluttet i 1968). Her fjernede man de sidste rester af den tidligere tilbygning mod nord (sakristi/gravkapel). Arbejdet indebar endvidere en istandsættelse af det historiske inventar. I nyere tid er kirken istandsat indvendigt omkring 2004.

Foruden den romanske døbefont præges kirkens indre af inventar fra 1500-, 1600- og 1700-tallet. Særligt har en restaurering i 1730'erne, foranstaltet af Maria de Lasson (1702-1747) (ejer af Ørslev Kloster), formet rummet, som i dag er unikt på flere måder. Det er således et af de få steder i Danmark, hvor man kan se så velbevarede bemalinger og farver fra 1600- og 1700-tallet.

Herskabsstole fra 1500-tallets slutning er bevaret i kirkerummet. På stolene er våbenskjolde for Hans Lindenov (død 1620) og bemaling fra 1740.

Altertavlen er fra tiden omkring 1600, men ombygget omkring 1736, hvor den fik nye figurer og vinger i akantusbarok, dvs. med bladornamentik. Bemalingens farver blev beskrevet i 1863 og antages at være de oprindelige fra 1736. Bemalingen blev delvist opmalet i 1967, mens forgyldningen blev fornyet i 2004 ved tavlens istandsættelse.

Alterbordet er dækket af et renæssancepanel fra 1600-tallet med malede englehoveder. Det bærer den oprindelige bemaling i rød, grøn og gul. Bemalingen fra 1600-tallet har aldrig været overmalet på alterbordets sider.

Alterskranken (omkring 1736-1740) med udsavede balustre går på tværs af koret og har oprindelig, rekonstrueret bemaling i skiftevis sort og grå marmorering.

Fontehimlen, dvs. baldakinen over døbefonten, er fra omkring 1740 og står med farver, der korresponderer med altertavle og prædikestol.

Prædikestolen med lydhimmel, dvs. baldakin, opgang og indgangsdør er formentligt fra 1600-tallets første del og har korinthiske hjørnesøjler og evangelistfigurer. Bemalingshistorikken svarer omtrent til altertavlens.

Skriftestolen er fra omkring 1740 og er sammenbygget med paneler fra 1600-tallets slutning og alabastrelief fra 1575 (formentlig fra en tidligere nederlandsk altertavle).

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er fra 1680’erne og 1740’erne og står med sort og hvid marmoreret bemaling fra 1736.

Tværs over korrummet går en bjælke fra omkring 1736 med våben og navne for Frederik Bjerregaard (1685-1724) og Maria de Lasson (1702-1747), som en påmindelse om den bekostelige istandsættelse af kirkerummet.

Vestpulpituret, dvs. balkonen, er vistnok fra omkring 1740 med fyldninger og malede våbenskjolde. Pulpituret bærer marmorering svarende til stoleværkets.

Skibets bjælkeloft er hvidmalet, men der ses afdækket renæssanceornamentik på to bjælker ved sydvæggen.

I korets gulv er der en gravsten over Mogens Heinesen (henrettet 1589) samt for samme mand et senere ophængt epitafium, dvs. en mindetavle. Desuden er der i kirken en gravsten fra 1660’erne, og i apsis er et kalkstensepitafium indmuret, også fra 1600-tallet.

Fra det Berregaardske Kapel er gitterlåger i smedejern bevaret samt de ved ved kapellets sammenstyrtning svært beskadigede sarkofager (nu opstillet i tårnrummet).

• folkekirken
• kirkearkitektur
• Ørslev Kloster

• Ørslevkloster Kirke på sogn.dk