Faktaboks

Ølstykke Kirke
Sogn
Ølstykke Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Egedal Kommune
Ølstykke Kirke

Af den oprindelige, forholdsvis lille kirke er kun langhusmurene i behold, og hver af skibets langmure må oprindelig have haft to vinduer, hvoraf der er spor af et enkelt i nordsiden. Foto: 2014.

Ølstykke Kirke
Af .
Ølstykke Kirke

Ølstykke Kirke. Foto: 2006.

Ølstykke Kirke
Af .

Ølstykke Kirke er en sognekirke beliggende på et højt plateau, tidligere i den nordlige udkant af Ølstykke, men i dag omgivet af parcelhuskvarterer.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet kraftigt mod nord og lidt mod vest, er omgivet af moderne murstensmure, undtagen mod øst hvor der står en gammel munkestensmur. Tidligere fandtes der på kirkegården en kirkelade.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor fra slutningen af 1100-tallet. Det er opført i rå og kløvede kampesten med udstrakt anvendelse af kridt- og frådsten i bygningsdetaljer. Hertil kommer et langhuskor og et våbenhus fra senmiddelalderen, et sakristi fra reformationen og et tårn fra 1867.

Af den oprindelige, forholdsvis lille kirke er kun langhusmurene i behold, og hver af skibets langmure må oprindelig have haft to vinduer, hvoraf der er spor af et enkelt i nordsiden.

Langhuskoret, som erstattede et romansk kor, er opført i munkesten. På gavlmuren syd for døren mod øst ses et rudemønster af sortbrændte sten. Gavlen har ni trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Våbenhuset er tillige opført i munkesten og har ligesom koret en gavl udsmykket med kamtakker og fem blændinger. Sidemurene er ændret en del i nyere tid.

Sakristiet er opført i røde mursten. I hver af de tre ydermure sidder et rundbuet vindue, hvoraf det nordre er tilmuret. Gavlen er enkelt opbygget sammenlignet med de andre bygningsdele og er uden dekoration.

Tårnet fra 1867 er i nygotisk stil og blev udført efter tegning af Ferdinand Meldahl, som foretog mange kirkerestaureringer i perioden. Det erstattede et gammelt tårn fra middelalderen, som blev revet ned på grund af nedstyrtningsfare. Tårnrummet står i forbindelse med skibet gennem en spids bue, og øverst har tårnet saddeltag med kamtakkede gavle i syd og nord.

Indvendigt præges kirken af sine hvidkalkede vægge og hvælvede lofter. Hvælvene i skibet er fra 1300-tallet, mens korets og tårnrummets hvælv er samtidige med de respektive bygningsdeles opførelse.

Kalkmalerier

I dag er kirken uden kalkmalerier, men i 1970 blev der fundet spor efter kalkmalede dekorationer i både koret, skibet og våbenhuset.

Inventar og gravminder

Af kirkens oprindelige inventar er kun en mindre del bevaret. Fra middelalderen stammer det murede alterbord, den romanske granitdøbefont og de to gotiske gravsten, men det meste af inventaret er fra 1600-tallet, 1700-tallet og 1800-tallet.

Kirkens formentlig ældste inventarstykke er som tidligere nævnt døbefonten. Den svarer til fontene i Sigerslevvester Kirke og Oppe Sundby Kirke. Den er udsmykket med en stor rundstav nederst på kummen og tovsnoning langs renden.

Alterbordet fra middelalderen er opført i munkesten.

Prædikestolen fra omkring år 1600 svarer stort set til prædikestolene i Melby Kirke og Uvelse Kirke. Den er i fire fag og forsynet med mandlige og kvindelige hjørnehermer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af søjler. Fagenes motiver er hvidmalede relieffer af evangelisterne. Resten af prædikestolen er primært malet i sort og guld.

Altertavlen fra 1654 står på alterbordet. Den rigt udskårne barokaltertavle er centralt udsmykket med en udskåret fremstilling af den korsfæstede Kristus med Jomfru Maria og Johannes ved sin side. Hertil ses adskillige bibelske figurer på tavlen, som er bemalet i fortrinsvis sort og guld.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, er fra omkring 1870.

I korgulvet findes en gravsten fra gotisk tid. Det er der også i skibet sammen med en gravsten fra 1776. I kirken hænger desuden to epitafier, dvs. mindetavler, fra hhv. 1695 og omkring 1770.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig