Faktaboks

Sigerslevvester Kirke
Sogn
Sigerslevvester Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Frederikssund Kommune
Sigerslevvester Kirke
Sigerslevvester Kirke. Foto: 2012.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Sigerslevvester Kirke er en sognekirke, der ligger på en banke i den vestlige udkant af byen.

Kirkegård

Kirkegården, som har bevaret sine skel fra historisk tid, er omgivet af et dige af kløvede kampesten mod nord og øst, mens der er kampestensmur mod syd og vest. Kirkegården har to indgange, en lille låge mod vest og en større, muret portal mod øst. Tidligere fandtes der både en kirkelade og et klokkehus på kirkegården.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, opført i rå kampesten med tilhuggede kvadre af kridt- og kalksten i bygningens hjørner, samt et senmiddelalderligt våbenhus mod nord og en tagrytter, altså en lille tårnlignende konstruktion over taget, og tilhørende trappehus fra 1869.

Den romanske bygning er opført ad to omgange. Først blev apsissen og koret opført, dernæst skibet. Måden, kirkens hjørnekvadre er lagt på, indikerer desuden, at kirken er betydelig ældre. Af oprindelige vinduer findes der tre delvist bevaret i skibet, mens den oprindelige syddør næsten er helt forsvundet. Den oprindelige norddør er fortsat i brug.

Nord for skibet står kirkens våbenhus, som er opført af teglsten og har en trappeformet kamtakket gavl. Indvendigt er der murede bænke.

I 1869 besluttede man at opsætte en tagrytter, dvs. et lille tårn, som erstatning for et gammelt klokkeophæng, som sad over koret. For at få adgang til tagrytteren, som nok er inspireret af tagrytteren i Hornbæk Kirke, blev der opført et lille trappehus i røde sten vest for skibet.

Indvendigt står kirken i dag med hvidkalkede vægge og kalkmaleridekorerede hvælvede lofter. Korets hvælv er fra omkring 1400-1450, mens skibets hvælv er yngre.

Kalkmalerier

I kirken findes der en række meget bevaringsværdige kalkmalerier i koret og skibet, som er malet af Isefjordsværkstedet i perioden 1460-1480, samt nogle ældre, romanske kalkmalerier fra den senromanske eller gotiske periode, som er malet af et ukendt værksted.

Malerierne af Isefjordsværkstedet findes i korets og skibets hvælv og forestiller bl.a. Sankt Nikolaus’ legende, Sankt Markus og Sankt Marcellianus, der bliver dræbt af pile, Sankt Morten til hest, Sankt Olavs kapsejlads, Sankt Laurentiusmartyrium, Sankt Hippolyts martyrium, 10.000 ridderes martyrium samt adskillige scener fra de sidste dage af Jesu liv, den såkaldte Kristi lidelseshistorie. Disse mange scener repræsenterer et sjældent, næsten fuldt bevaret billedprogram fra Isefjordsværkstedet, som udsmykkede mange kirker i området, og betragtes derfor som meget bevaringsværdige.

På korbuens mur mellem koret og skibet findes desuden et ældre, romansk kalkmaleri, der viser dommedag.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar har mange tidsaldre repræsenteret med dele fra middelalderen, det sene 1500-tal, 1600-tallet og 1700-tallet. Da kirken før hørte under Græse Kirke, er der mange paralleller imellem de to kirkers inventar.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en rundstav, dvs. et profileret bånd, mellem kummen og foden og har tovsnoning øverst. Den har tidligere været malet teglstensrød.

Alterbordsforsiden er fra anden halvdel af 1500-tallet og svarer til den i Græse Kirke. Den sidder på et nyere alterbord.

Altertavlen er fra 1616 og har oprindelige malerier i både det centrale storstykke og topfeltet. Storstykkets maleri forestiller den sidste nadver, mens topfeltets maleri forestiller Kristus med sejrsfanen. Allerøverst ses Christian 4.s navnetræk.

Stolestaderne, dvs. kirkens bænke, er fra 1645. Fra den tid er der bevaret seks oprindelige gavle, hvis topstykker dog blev ændret til deres nuværende udseende i 1835.

Kirkens alterkalk er fra 1728 og svarer nøje til den i Græse Kirke.

Prædikestolen er fra 1842 og er opbygget af fire fag, svarende til prædikestolen i Græse Kirke. Den er malet i grå og sorte nuancer med forgyldning flere steder.

Kirken er ikke rig på gravminder, men i det østre kirkegårdsdige findes dog en såkaldt bondegravsten fra 1836.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig