Melby Kirke (Halsnæs Kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod øst i middelalderen og mod nord i 1834 og 1901, er omgivet af en blanding af mure af kløvede kampesten, mure af tegl og levende hegn. Kirkegårdens hovedindgang er en port mod syd. På kirkegården findes et materielhus fra 1967, og i 1938 blev der lige uden for kirkegården fundet en middelalderlig teglovn. Hertil findes der lige vest for tårnet den nordlige ende af en senmiddelalderlig kirkelade.

Kirken består af et hvælvet langhus samt et sakristi, våbenhus og tårn. Langhuset er sammensat af skibet fra en kirke fra 1100-tallet og to forlængelser mod vest fra henholdsvis ca. 1200-1225 og 1400-1450 samt en østforlængelse fra 1400-tallet.

Af den ældste kirke fra 1100-tallet er kun langmurene i skibet bevaret. De er opført af rå og kløvede kampesten med hjørner af granit-, kridt- og sandstenskvadre.

Mellem 1200 og 1225 blev den oprindelige vestgavl revet ned, da skibet, som nævnt, blev forlænget mod vest med cirka fem meter. Forlængelsen er bygget af røde, gule, grønne og sorte munkesten, hvis farver varierer pga. uensartede brændingstemperaturer. I vestforlængelsen blev der indsat to døre som erstatning for skibets oprindelige indgangspartier. Af disse døre er den sydlige stadig velbevaret, mens norddøren er tilmuret. I 1300-tallet blev forlængelsen og det oprindelige skib forsynet med hvælvede lofter. Ca. 100 år senere, i 1400-1450, blev skibet igen forlænget mod vest, igen med en bygning af munkesten.

I anden halvdel af 1400-tallet blev det oprindelige romanske kor revet ned og erstattet af den nuværende østforlængelse i munkesten. Østgavlen var oprindeligt udstyret med et stort, spidsbuet vindue, men dette har været blændet af siden 1842. Ligesom bygningens øvrige afsnit har østforlængelsen en gavl udsmykket med kamtakker samt fem spidsbuede blændinger, dvs. murnicher.

Foran syddøren ved den ældste vestforlængelse står kirkens våbenhus, som muligvis har en gammel kerne, men som i dag er svært at aldersbestemme pga. omfattende skalmuring.

Tårnet er kirkens yngste tilbygning og står i vestenden af skibet. Det er opført omkring Reformationen, sandsynligvis af sten brændt i teglovnen på kirkegården. Øverst krones det af et saddeltag med kamtakkede gavle i øst og vest, som er udsmykket med syv blændinger hver.

Udvendigt har kirken siden 1879 stået i blank mur med synlige sten, mens det indre er hvidkalket og præget af sine hvælvede lofter.

Kirken er rigt udsmykket med kalkmalerier i koret, skibet og tårnet. De forestiller evangelisterne Johannes, Markus, Matthæus og Lukas, samt engle, indskrifter, dyr og vrængende masker.

Størstedelen af dekorationen er dog forskellige ornamentale detaljer, herunder geometriske mønstre, planter og rankeslyng. De malede planter består af naturalistiske blomster, krabbeblade, ranker, bånd, stjerner, frugt og bær. De er dateret til perioden 1540-1550 og betegnes som værende meget bevaringsværdige.

Kirkens inventar er primært fra renæssancen og 1600-tallet, men indeholder også middelalderlige og nyere dele.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont. Den er udsmykket med en tovstav øverst og har siden 1883 stået uden bemaling.

Korbuekrucifikset, som hænger på skibets nordvæg, er fra omkring år 1500 og er sandsynligvis lavet på samme værksted som krucifikset i Helsinge Kirke.

Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. På den står malet årstallet 1609, som dog er en reference til første gang den blev bemalet, hvilket nok er sket få år efter den blev færdiggjort. Dens felter er udsmykket med evangelistfigurer.

Altertavlen er fra 1842 og består af et maleri af Chr. Em. Andersen, som forestiller Kristus med de tre kvinder, en scene fra Johannesevangeliet, som er indsat i en nygotisk ramme.

Alterbordet af træ er fra 1968 og har forrest et sortmalet panel.

Fra 1639 stammer et epitafium, dvs. et mindesmærke, der hænger på korets nordvæg, og på skibets sydvæg findes en mindetavle i marmor over de faldne i krigen i 1864. I våbenhusets nordvæg findes desuden en gravsten fra 1648, og på kirkegården findes flere monumenter i støbejern fra perioden 1846-1883.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside