Clarence Thomas er en af ni nuværende dommere ved USA’s højesteret. Han opnåede en bachelorgrad i engelsk litteratur fra College of the Holy Cross i 1971 og uddannede sig derefter som jurist fra Yale University i 1974.
Efterfølgende arbejdede Thomas bl.a. med borgerrettigheder for uddannelsesministeriet i USA og var formand for Kommissionen for lige beskæftigelsesmuligheder. I årene 1990-1991 sad han som dommer ved appeldomstolen for District of Columbia.
Præsident George H. W. Bush nominerede Thomas som dommer til højesteret i 1991. En plads var blevet ledig, efter Thurgood Marshall, der var USA’s første sorte højesteretsdommer nogensinde, havde valgt at trække sig tilbage.
Da præsident Bush blev spurgt, om det var bevidst, at den første sorte højesteretsdommer blev afløst af den anden sorte højesteretsdommer, sagde han, at Thomas var blevet valgt som den bedste kandidat til posten – ikke fordi han var sort. Marshall og Thomas var da også fra hver deres ende af det politiske spektrum; hvor Marshall var en progressiv dommer udpeget af den demokratiske præsident Lyndon Johnson i 1967, var Clarence Thomas mere konservativ i sin tolkning af loven.
Under høringerne for at blive godkendt som dommer blev Thomas anklaget for at have begået overgreb mod juraprofessoren Anita Hill (f. 1956), mens han havde været hendes leder i uddannelsesministeriet og på Kommissionen for lige beskæftigelsesmuligheder. Clarence Thomas nægtede at anerkende Hills anklager og kaldte høringerne en “High-tech lynching”. Høringsudvalget gik også kritisk til Hill, mens hun vidnede under høringerne.
På trods af anklagerne mod Thomas blev hans kandidatur vedtaget med stemmerne 52 for og 48 imod, og han blev udpeget som dommer ved USA’s højesteret den 23. oktober 1991.
Spørgsmålet om positiv særbehandling (affirmative action) har fyldt en del i Thomas’ juridiske virke i højesteret. Han har fx argumenteret, at idéen om kvoter på universiteter kan være ødelæggende for individets selvværd.
Det var tilfældet for Thomas selv under hans jurastudier. Kunne andre påstå, at han var blevet optaget på universitetet for sin etnicitet frem for sine egne evner? Thomas’ argument er, at etnicitet er for bredt et spektrum at bedømme folk på, hvor det bør handle om fx personlig økonomi.
I hans afgørelser om positiv særbehandling har han altid stemt imod at støtte dette, ikke mindst da positiv særbehandling på amerikanske universiteter i 2023 blev dømt i strid med den 14. tilføjelse USA's forfatning.
I andre sager har Thomas også holdt sig til den konservative blok på højesteret, og han anses af mange som den mest konservative stemme blandt de nuværende dommere på højesteretten. Da han blev indsat som afløser for Marshall, blev det fremhævet af progressive politikere, at han kunne være med til at underkende Roe versus Wade, hvilket også blev tilfældet i 2022.
Thomas går ind for en 'original' tolkning af USA's forfatning, hvilket vil sige, at han mener, teksten skal læses, som den blev forstået, da den blev skrevet, ikke med en moderne tolkning, der kan ændre sig over tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.