Vandløb, vandets overfladiske afløb gennem bække, åer og floder. Vandløb leder overskudsnedbøren, som ikke fordamper, ud til havet som en del af vandkredsløbet, se det hydrologiske kredsløb. Det strømmende vand eroderer i løse jordlag, transporterer og aflejrer frigjorte materialer og former derved landskabet. Vandet følger normalt et slynget mønster, mæander, men danner undertiden også et flettet mønster. De retlinjede vandløb er resultatet af vandløbsregulering, fx for at afvande de omgivende marker.
Vandløb begynder ved kilder (og dræn), der samles til større og større enheder i et grenet vandløbssystem, som afvander et vandløbsopland. Grænsen mellem oplandene kaldes vandskellet. Vandløbenes dimensioner er bestemt af kræfterne i store vandføringer, som fylder op til kanten (bredfuld). Sjældnere forekommende, større vandføringer går over bredderne og oversvømmer ådalene og taber derved de kræfter, der kunne forme vandløbene yderligere. Sker der langvarige ændringer i hyppighederne af de store vandføringer, justeres dimensionerne.
De største vandløb kaldes floder. I Danmark kaldes de store vandløb dog åer, og de små kaldes bække. Der er ikke objektive grænser mellem bække, åer og floder. Mange udenlandske vandløb, der ikke er større end mindre danske åer, kaldes floder. Danmark har ca. 65.000 km åbne vandløb. Kun omkring halvdelen er af naturlig oprindelse; resten er kunstige grøfter og kanaler. Et ukendt, men stort antal kilometer små vandløb er lagt i rør.
Bredde | Samlet længde | |
---|---|---|
Små vandløb | mindre end 2,5 m | 48.000 km |
Mellemstore vandløb | 2,8-8,0 m | 14.500 km |
Store vandløb | over 8 m | 1500 km |
Kilde: DMU |
Danmarks tidligste lovgivning rummer bestemmelser om vandløbene: retten til at udnytte vandkraften, fange laksene, passere broer, indvinde vandet og ændre vandløbene. De danske vandløb rummer kulturrester, der vidner om den fortidige udnyttelse, fx mølledæmninger, kanaler og stemmeværker til engvanding, rester af laksegårde og ikke mindst fabrikker, se Mølleåen. Mest udbredt er dog spor efter afvandingen, der gjorde det muligt at udvide Danmarks landbrugsareal ved at afvande de våde enge. De havde i århundreder haft stor betydning for dyrkning af hø og for græsning, men på vandløbets betingelser, hvor oversvømmelser kunne ødelægge årets høst. Først da vandløbene blev rettet ud og uddybet, var man normalt i sikkerhed for oversvømmelser. De fleste reguleringer skete i første halvdel af 1900-t., men de har begrænset levetid, idet tørven i de afvandede enge sætter sig, når den nedbrydes. Engene bliver derfor for våde til at kunne dyrkes. Vandløbene afleder også spildevand, hvilket tidligere satte sine spor. I dag er de fleste større vandløb rene, hvorimod små vandløb stadig kan være forurenet af spildevand fra landejendomme og andre huse i det åbne land. Spildevandets organiske stof fremmer bakterie- og svampevækst (se lammehaler), der bruger ilten i vandet. Se også vand (historie).
De danske vandløb er ramme om friluftsinteresser, først og fremmest sportsfiskeri. Fiskeretten hører bredejeren til, og den lejes som regel ud til fiskeriforeninger. Vandløbene er gode indgange til at opleve landskabet, og i princippet må man sejle i kano og kajak overalt. Imidlertid er der kommet mange restriktioner. Det er desuden ikke tilladt at gå i de udyrkede bræmmer langs vandløbene, men der er lavet naturstier ved bl.a. Gudenåen og Holme Å.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.