.

Oversvømmelse af flod.

.

Oversvømmelse af flod.

.

Floder, større vandløb; en kvantitativ definition findes ikke. Om folkeret, se internationale floder.

Dannelsen af floder er betinget af kildevæld og af, at nedbør og/eller smeltevand i et område forekommer i så stor mængde, at fordampning ikke kan fjerne vandet. Når overskudsvandet ikke kan sive ned i jorden, vil vandet følge lavninger i terrænoverfladen til havet.

Det rindende vand påvirker overfladen med en kraft, som vokser med vanddybden samt vandspejlets hældning, der afhænger af terrænet. Vandet eroderer terrænoverfladen og transporterer materiale bort, som senere aflejres. Herved udformes flodernes strømlejer eller flodsenge, der har et buet eller trapezformet tværprofil, og de leder vandet fra udspringet (kilden) til udmundingen i en sø eller i havet.

Følger man en flod fra mundingen, møder man forgreninger, hvor bifloder støder til. Sammen med hovedløbet danner disse et flodsystem, der dræner et afvandings- eller nedbørsområde, et opland, som af terrænet afgrænses mod naboflodsystemer i såkaldte vandskel.

Flodsystemets dimensioner, dvs. bredde og dybde, bestemmes af faldet og strømhastigheden og af den vandmængde, som skal passere. I fugtige, humide, områder tiltager vandføringen som regel ned ad floden, hvorimod det ikke altid er tilfældet i tørre, aride, områder, fx Nilen i Egypten. Vandføringens årstidsfordeling har ofte et karakteristisk forløb, kaldet flodregime. Floderne i Nordeuropa har et regime med maksimal vandføring om vinteren og minimal om sommeren.

I floders øvre, stejle dele foregår erosion; i de mellemste og nedre løb foregår aflejring af det medførte materiale, hvilket kan resultere i dannelse af delta. Undertiden ses inddelingen i unge, modne og gamle floder. Tidsbegrebet kan forvirre i denne inddeling, fordi alle former kan forekomme samtidig i den samme flod.

Flodsletter

De lavtliggende flade flodsletter, der omgiver floder, er opbygget af disses aflejringer og oversvømmes med mellemrum i forbindelse med ekstraordinært stor vandføring. På sletterne findes mange vidnesbyrd om flodernes periodiske oversvømmelser eller løbsforlægninger, fx forladte flodløb (hesteskoformede søer), flodbanker og levéer (naturlige floddiger).

Flodsletter består ofte af sand og grus og kan være en vigtig råstofresurse. I større afstand fra hovedløbene består de hyppigt af finere sedimenter og kan omdannes til frugtbare landbrugsjorder. Disse relativt lavtliggende områder er ofte tætbefolkede, hvorfor flodløbet inddiges for at hindre de tilbagevendende, naturlige oversvømmelser.

I Danmark findes ingen store, aktive flodsletter. Derimod er der i det centrale Vestjylland udstrakte flodsletter, hedesletter, fra sidste istid, dannet af store systemer af smeltevandsfloder. Store aktive flodsletter af denne art findes i Sydisland, fx Skeiðarársandur syd for Vatnajökull.

Frugtbare flodsletter findes fx i Holland omkring det nedre løb af Rhinen; af andre kan nævnes det nedre løb af Mississippi, Amazonas, Ganges, Mekong og Huang He. Flere af disse hører til blandt Jordens tættest befolkede områder, hvor løbsforlægninger og oversvømmelser kan have katastrofale følger.

Flodmundingshavne

Mange af verdens største byer og havne er opstået, hvor sejlbare floder udmunder i havet. Her mødtes transport over havet med transport på floderne, som i tidligere tider ofte var eneste indlandstransportform. Eksempler er Rotterdam, London, Hamburg, Shanghai og New York.

Flodmundingshavne ligger oftest beskyttet mod havets bølger og kræver således ikke større beskyttende molekonstruktioner. Til gengæld er der ofte gener som følge af, at sand og ler, som føres med flodvandet, bundfælder sig i flodmundingsområdet og derved nødvendiggør hyppige uddybninger for at opretholde fornøden vanddybde til sejlads.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig