Skjern Å

Omme Ås tilløb i Skjern Å.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Skjern Å's udspring på det jydske vandskel ligger kun få hundrede meter fra Danmarks længste å, Gudenåens udspring. I pagt med den tids sædvane passerer Hærvejen mellem de to åers udspring for derved at undgå at skulle krydse dem.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Skjern Å nær udløbet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den retablerede og bugtede Skjern Å med oversvømmede arealer i baggrunden.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Skjern Å. Det nedre løb 1998 og forløbet efter realiseringen af Skjern Å Naturprojektet. Skjern Å-reguleringen 1962-68 betød, at vand, okker, næringsstoffer og sand blev sendt ud i Ringkøbing Fjord og her forringede miljøtilstanden. For at rette op på dette misforhold blev det i 1987 besluttet at genoprette åens selvrensende evne ved gennemførelsen af det såkaldte Naturprojekt. Ifølge dette projekt, der blev påbegyndt i 1999, får Skjern Ås hovedløb samt den nederste del af Omme Å igen slyngninger, som stort set følger det gamle løb fra 1800-t. På 2200 ha af det oprindelig 4000 ha store indvundne areal vil åen igen uhindret kunne oversvømme engene, der mange steder bliver nye vådområder, hvori vandet naturligt renses.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Nedre Skjern Å ved Lønborg.

.
Licens: Materialet er fri af ophavsret

Skjern Å, vandløb i Midt- og Vestjylland,Danmarks vandrigeste. Efter sit udspring øst for Tinnet Krat, få hundrede meter fra Gudenåens udspring og ca. 70 m.o.h., løber åen mod vest i fladt terræn og passerer både bakkeøer fra næstsidste istid og hedesletter fra sidste istid. Åens fald er beskedent, mindre end en promille, på den 94 km lange strækning. Åen afvander 2340 km2 og har ved udmundingen i Ringkøbing Fjord sydvest for Skjern en gennemsnitlig vandføring på 30 m3/s. De største tilløb fra øst er Fjederholm Å, Holtum Å og Karstoft Å. Fra hhv. nord og syd løber yderligere Vorgod Å, Gundesbøl Å og Omme Å til. I oplandet findes flere brunkulslejer som har tilført åen okker.

I forbindelse med hedens opdyrkning blev der bygget mange engvandingsanlæg i de ånære enge. Danmarks største engvandingsanlæg er den store Skjernåkanal mellem Borris og Arnborg. De nederste ca. 10 km af Skjern Å er et deltaområde som er en del af et Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. I deltaet aflejres en stor del af åens sedimenttransport på ca. 42.000 t/år.

Skjern Å-reguleringsprojektet

Udnyttelse af ådalen og deltaet til landbrug var tidligere af stor betydning, og de våde enge var en nøglefaktor for dalens landbrug, men i midten af 1900-t. passede engbruget ikke længere til driftsformen.

I 1962-68 iværksattes et afvandingsprojekt, Skjern Å-reguleringsprojektet, med bygning af diger som skulle forhindre åen i at brede sig ud over dalen. Digerne forhindrede dog samtidig vandets naturlige afløb fra disse arealer, hvilket blev afhjulpet med pumpestationer der skulle fjerne engenes overskudsvand og sikre en passende lav grundvandsstand gennem et net af nygravede kanaler. En række sideløb blev ledt under åløbet til Sydlige Parallelkanal som også modtog spildevand fra de større bysamfund, mens selve hovedløbet blev friholdt af hensyn til opgående fisk. Den nygravede Skjern Ås profil blev konstrueret således at sedimentet blev transporteret til Ringkøbing Fjord. Projektet drænede omkring 4000 ha enge omkring de nederste ca. 20 km af åen.

Som et landvindingsprojekt var reguleringsprojektet en succes. I årene efter iværksættelsen kunne man notere nogle af landets største høstudbytter her. Men afvandingen havde også store negative bivirkninger. Der skete store sætninger i de organiske jorder med niveausænkning til følge, og behovet for pumpning øgedes. Engenes planter og dyr forsvandt, og iltningen af de blotlagte jernforbindelser i jorden førte til dannelse af okker som blev skyllet ud i vandløbene og fjorden til stor skade for plante- og dyrelivet. Store mængder næringsstoffer, som nu ikke længere blev tilbageholdt ved oversvømmelse af engene, løb ud i Ringkøbing Fjord og medførte bl.a. en forringelse af fuglelivet.

Skjern Å Naturprojekt

Folketinget vedtog i 1987 at omkring halvdelen af de afvandede arealer i ådalen skulle naturgenoprettes, og de indledende forarbejder med undersøgelser, høringer og projekteringer iværksattes. Disse resulterede i 1998 i Folketingets vedtagelse af Lov om Skjern Å Naturprojekt med det formål at genskabe ådalens værdifulde naturområde med våde enge, slyngede åløb og søer, forbedre naturmiljøet i Ringkøbing Fjord samt øge mulighederne for naturturisme omkring Skjern Å. Anlægsarbejderne fandt sted i 1999-2003, og i 2000 blev den vestlige del af åen indviet, mens hele projektet blev indviet i 2003.

Naturprojektet omfatter 2200 ha, hvoraf staten ejer 1950 ha. Under genopretningen blev der flyttet 2,7 mio. m3 jord, og de berørte dele af Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å blev søgt retableret i de oprindelige slyngninger, hvorved Skjern Ås hovedløb blev forlænget med 7 km til 26 km.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig