EF-fuglebeskyttelsesområde. SV-pynten af Amager, der har status som EF-fuglebeskyttelsesområde.

.

EF-fuglebeskyttelsesområde. Danske områder 2003-04.

.

EF-fuglebeskyttelsesområde. Bramgæs over Skjern Enge, januar 2006.

.

EF-fuglebeskyttelsesområde, betegnelse for de særlige fuglebeskyttelsesområder (SBO), som Danmark efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 er forpligtet til at udpege for trækfugle og særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Naturstyrelsen. Der er i Danmark udlagt 113 SBO'er med et samlet areal på ca. 14.700 km2, hvoraf størstedelen er havområde (2016). Se også EU-habitatområde og Ramsarkonventionen.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at udpegning og afgrænsning af disse områder alene skal baseres på ornitologiske kriterier, mens det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller privatøkonomiske hensyn ved udpegningen. Til forskel fra EU-habitatområder er udpegningen af nye områder dynamisk. Såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor være nødvendigt at udlægge et nyt SBO. Når et område er udpeget, indtræder der en vidtgående beskyttelse af området som levested på linje med den beskyttelse, der gælder for EU-habitatområder efter EU's habitatdirektiv.

Hvis der påføres skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på trækfugle og særligt beskyttede områder, vil skadevolder være ansvarlig efter EU's miljøansvarsdirektiv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig