Gudenåens udspring på det jyske vandskel ligger kun få hundrede meter fra den anden store jyske å, Skjern Ås udspring ved Tørring. I pagt med den tids sædvane passerer Hærvejen mellem de to åers udspring for derved at undgå at skulle krydse dem.

.

Gudenåen. Kanosejlads på Gudenåen ved Gjern.

.

Gudenåen, Danmarks længste vandløb; 158 km. Åen udspringer i Tinnet Krat, 23 km nordnordvest for Vejle, ved vandskellet få hundrede meter sydøst for Skjern Ås kilde.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Gudenåen: 1437 Guthen, afledt af gud og med betydningen 'den til guderne indviede'; -åen er en senere tilføjelse.

På sin vej til udløbet ved Randers i Randers Fjord har åen adskillige større tilløb, bl.a. af Mattrup Å, Salten Å, Funder Å, Gjern Å, Alling Å og Nørreå. Den løber gennem flere større søer i Det Midtjyske Søhøjland, bl.a. Mossø, Gudensø, Julsø, Borre Sø, Silkeborg Langsø samt den kunstige Tange Sø. Gudenåens afvandingsområde dækker et areal på 2600 km2; medregnes oplandet til Randers Fjord, er det 3300 km2.

Hærvejen følger i store træk den vestlige del af vandskellet frem til Viborg. Herfra drejer det mod øst mod Randers. Fra udspringet har den østlige del af vandskellet et mere uregelmæssigt forløb, der over lange strækninger følger den østjyske israndslinje. I 1995 blev åens øvre løb restaureret og lagt i slyngninger i stedet for det udrettede åløb fra 1950'erne, anlagt i forbindelse med dræning af engene langs strækningen.

Udnyttelse og rekreation

Gudenåen er mål for mange rekreative udfoldelser, bl.a. lystfiskeri og kanoferie. Især strækningen fra Tørring til Mossø er kendt for sit afvekslende landskab. Kanosejladsen begyndte i 1930'erne, men i 1970'erne og 1980'erne blev den så populær at det blev nødvendigt at begrænse antallet af kanoer. Et totalt forbud var en overgang på tale, bl.a. ud fra formodning om at kanosejladsen skadede åen og naturen; dette har vist sig at være ubegrundet. Der er nu sat grænser for hvor mange kanoer der må sejle på den øvre del af åen. Sammen med udbygning af toiletforhold og lejrpladser har dette sikret at kanosejladsen på Gudenåen harmonerer med andre interesser. Klostermølle er indrettet til naturcenter. Himmelbjergsøernes omfattende motorbådssejlads blev tidligt reguleret ved registrering af både og hastighedsbegrænsning. Planer om at genindføre laksen til Gudenåen har bl.a. ført til ønsker om at fjerne Tange Sø. Dette støder på stærk modstand hos sejlere og surfere, men også hos lystfiskere.

Gudenåundersøgelsen

Gudenåundersøgelsen i 1973-75 havde til formål at kortlægge årsagerne til og omfanget af forureningen af Gudenåens vandsystem, og den dannede grundlag for Gudenåkomitéens videre undersøgelser. Undersøgelserne, som er beskrevet i en række rapporter, blev grundlaget for de indgreb der i væsentlig grad har forbedret miljøforholdene i Gudenåsystemet. Bl.a. blev det klart at det er nødvendigt at fjerne næringsstoffer, især fosfor, fra det spildevand der udledes.

Historie

Gudenåen. Kortet viser Gudenåsystemet, der blev dannet under isens bortsmeltning fra hovedstilstandslinjen i slutningen af den sidste istid. Udviklingen foregik i tre hovedstadier, Faldborg-stadiet, Skals Å-stadiet og Randers Fjord-stadiet; sidstnævnte opstod, efter at isen var rykket frem til den østjyske israndslinje.

.

Langs Gudenåen er der konstateret bebyggelsesspor fra oldtiden som i ældre arkæologi ofte blev benævnt Gudenåkulturen. Åen har senere spillet en vigtig rolle som fiskevand, transportvej, kraftkilde og rekreativt område. En række klostre, med cistercienserklosteret i Øm fra 1172 som det vigtigste, blev anlagt ved åen og dens søer.

Siden middelalderen har der været etableret laksegårde under fiskenes opgang på strækningen fra Randers til Ulstrup; ålegårde fulgte længere oppe ad løbet. De fleste laksegårde blev efterhånden sløjfet for at give plads til pramfarten. Strækningen fra Randers til Silkeborgsøerne begyndte i middelalderen at blive besejlet af lastepramme; i 1800-t. blev åløbet uddybet af hensyn til pramfarten, og der blev anlagt trækstier langs bredderne. Pramfarten kulminerede i 1860'erne for snart derefter at blive udkonkurreret af jernbanerne.

Vandkraften er blevet udnyttet af en række møller og industrielle anlæg. Kun ganske få af de talrige middelalderlige møllesteder er bevaret. Papirfabrikken i Silkeborg (1844) havde afgørende betydning for byens udvikling, og ved Klostermølle (1873) brugtes vandkraften. Landets største vandkraftanlæg, Gudenaacentralen, blev åbnet ved Tange i 1921. Ved Vestbirk blev et lignende, men noget mindre anlæg åbnet i 1924.

Geologisk udvikling

Nutidens Gudenådal er en del af et tidligere mere omfattende system af dalstrøg der ledte smeltevandet bort under isafsmeltningen i sidste istid, det såkaldte Gudenåsystem. På vej mod havet aflejrede vandet sand og grus i dalbunden. Aflejringernes højeste niveau afhang af strømløbets erosionsbasis som forandrede sig pga. adgangsforhold til havet. Ved sænkning af basis blev tidligere dalbundsaflejringer eroderet så de i dag står tilbage som terrasser i systemets dalsider og afslører Gudenåens forhistorie.

Mens isen stod ved hovedstilstandslinjen i Midtjylland, eksisterede Gudenåsystemet ikke; smeltevandet løb mod vest ud over hedesletterne. Med isens tilbagesmeltning dukkede nyt, isfrit land frem, og her udvikledes et dræneringssystem der opdeles i tre hovedstadier. Under det første, Faldborg-stadiet, var isranden smeltet 20-30 km tilbage, og smeltevandet fulgte den øvre del af den nutidige Gudenådal mod nord, men måtte pga. isspærring søge via Faldborgdalen mod nordvest til egnen ved Lovns Bredning. Dernæst fulgte Skals Å-stadiet hvor vandstrømmen efter yderligere bortsmeltning og frilægning af landskab fortsatte mod nordøst i en dal der lå lavere end Faldborgdalen; sidstnævnte blev derfor afsnøret. Da Kattegat var isfyldt, strømmede vandet videre mod nord og vest via Skals Ådal til Hjarbæk Fjord. Under Randers Fjord-stadiet, hvor isfronten stod ved den østjyske israndslinje, var Kattegat isfrit, og smeltevandet fulgte den rute, der stort set svarer til nutidens Gudenådal.

Siden istiden er der kun sket mindre ændringer i dræningssystemet, fx strakte en fjord sig i stenalderen fra Kattegat til Langå, men den efterfølgende landhævning trængte havet tilbage til den nuværende situation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig