Vestbirk, mindre by nær Gudenådalen mellem Horsens og Silkeborg. Vestbirk Højskole blev grundlagt 1884; den lukkede 2006 pga. svigtende elevtal, hvorpå byens efterskole, Vestbirk Musik & sportsefterskole, overtog bygningerne.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1267 som Byærkæ, 1345 Byørkye, opr. usammensat navn, antagelig afledning til træbetegnelsen gammeldansk *biark 'birk'.

Vestbirk ligger øst for de tre Vestbirksøer, som opstod efter opstemning af Gudenåen ved anlæggelsen af Vestbirk Vandkraftværk i 1924. Faldhøjden er på 10 m, og på årsbasis produceres 2,2 mio. kWh. Et stryg fra 1992 sikrer, at fisk kan passere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig