Funder Å, vandløb med udspring ca. 10 km vest for Silkeborg og med udløb i Silkeborgsøerne. Åen løber mod øst i tunneldalen med Bølling Sø ved Engesvang nær hovedstilstandslinjen til Ørnsø - en af Silkeborgsøerne.

Faktaboks

Etymologi
Navnets oprindelse: 1403 Funder, 1439 Fundert, 1. led vist Funda 'den hurtigt løbende', opr. navn på Funder Å, 2. led ræth, af omstridt oprindelse, se herred.

I forhold til sit topografiske opland har Funder Å en meget stor og stabil vandføring, idet åen "stjæler" grundvand fra Karup Å, hvis udspring ligger kun ca. 800 m fra Funder Ås udspring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig