Hærvejen i Dollerup Bakker.

.

Hærvejen er en gammel vej ned gennem Jylland. Ordet hærvej var oprindelig en almindelig betegnelse for en hovedfærdselsåre (se hærveje), og endnu i 1600- og 1700-tallet blev varianter af ordet brugt som fællesbetegnelse for større veje i Danmark og Slesvig-Holsten.

Da historikeren Hugo Matthiessen udgav bogen Hærvejen i 1930, kom ordet igen til ære og værdighed, men nu som navnet på én enkelt vej ned gennem Jylland fra Viborg til Rendsborg.

Senere forskning har imidlertid vist, at man i en historisk sammenhæng ikke skal opfatte Hærvejen som én enkelt gennemgangsvej fra oldtiden og frem til 1800-tallet. Hærvejen var ikke en anlagt vej i moderne forstand, men opstod umærkeligt, i takt med at der i oldtiden blev skabt et sammenhængende net af landsbyveje, som den gennemgående færdsel kunne benytte sig af.

Oprindelig var der således tale om et vejstrøg (i Nørrejylland langs hovedvandskellet), hvor færdslen skiftede forløb flere gange og nogle steder benyttede sig af flere parallelle vejforbindelser. Hærvejen, som den kendes i dag, er den sidste stivnede rest af denne udvikling.

De enkelte vejforløb bestod tidligere af jord- og sandveje. Når et spor var ufremkommeligt, kørte man udenom, og herved fik de enkelte vejstrækninger ofte en anseelig bredde. Fra anden halvdel af 1800-t. bredte marker og nye plantager sig de fleste steder på vejens bekostning, men mellem Sorgbrück og Kropperbusch nord for Rendsborg kan man endnu opleve Hærvejen i sin fordums bredde. Kun nogle få, vanskeligt passable steder blev vejen brolagt (fx over Urnehoved og ved Bov).

Som hovedfærdselsåre forbandt Hærvejen Danmark med Tyskland og dermed det øvrige Europa over land. I middelalderen blev den bl.a. benyttet af mange pilgrimme. Inden for handelen var det okseeksporten (se studehandel), der fra 1400-tallet satte sit præg på Hærvejen og lokalt gav den navne som Oksevejen og Studevejen. Den militære betydning har sat sig spor i flere forsvarsvolde fra jernalderen, der i ufredstider kunne spærre Hærvejen; den største af disse volde er Dannevirke. Anlæg af nye chausséer og jernbaner bevirkede, at Hærvejen i løbet af 1800-tallet mistede sin trafikale betydning.

Der hvor Hærvejen krydser Dannevirke, umiddelbart sydvest for Slesvig by nær Danevirke Museum, blev voldanlæggets hidtil eneste port fundet ved udgravninger i Kampestensmuren fra 700-tallet.

I dag er Hærvejen et yndet udflugtsmål og benyttes af mange turister. I 1993 oprettedes Hærvejsruten, en mærket cykel- og vandrerute og en af Danmarks Nationale Cykelruter (rute 3), forlænget mod nord til Skiveren.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig