Hærveje er sammen med hærstræder, alfarveje, alveje mfl. betegnelsen for de landeveje (via regia), der i ældre middelalder blev skabt af den øgede fjerntrafik mellem købstæder og udskibningsplader. De kan ses som udvidelse af en del af de endnu ældre veje (ruter) fra yngre jernalder og vikingetid mellem bygderne, hvorfor landevejene fører fra købstad til købstad gennem alle ruternes sognebyer.
Hærvejene ansås for at være en del af kongens regale, og deres linjeføring blev respekteret ved Vejforordningen af 1793 for at spare udgifterne til ekspropriation. De er således de ældste vejstrækninger i Danmark, og de omfattede også algaderne i købstæderne med tilhørende torve (hvor bønderne på særlige torvedage kunne sælge deres kreaturer, fødevarer og husflid) samt ikke mindst de mindre færgerier over sunde og bælter.
Bygdernes veje forsvandt ud af vejlovgivningen under kong Hans i slutningen af 1400-tallet, men dukker frem igen i Vejforordningen i 1793 som semipermanente veje, der først får permanente linjeføringer ved udskiftningen af landbrugsjorderne omkring 1800, hvor bønderne lægger dem i markskellene.
Ordet hærvej er muligvis afledt af hær i betydningen 'skare, flok', som understreger trafikkens betydning og de vejfarendes hævdvundne ret i højere grad end det militære beredskabs brug af vejene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.