dambrug

Dambrug er anlæg til opdræt af fisk. I danske dambrug opdrættes ørreder til konsum men også til eksempelvis udsætning i vandløb eller i put and take-søer. Den mest almindelige er regnbueørreden, men også bækørred, kildeørred, guldørred samt en række forskellige krydsninger opdrættes. Bæk- og havørreder samt laks af oprindelige stammer opdrættes desuden med henblik på udsætning i naturen.

I 1894 oprettede H.P. Smidt Nissen, Hvilestedgård ved Kolding, det første dambrug i Danmark. I 2013 var der ca. 250 dambrug i landet, og i 2020 er der ca. 130 ferskvandsdambrug alle ved de jyske vandløb. Damørrederne afsættes fortrinsvis til slagteri/røgeri, men også til levende eksport. I en årrække har Danmark været verdens største eksportør. I 2020 produceredes i Danmark ca. 35.000 t ørred.

Dambrug er typisk anlagt, hvor der er ret til opstemning af et vandløb, fx ved gamle vandmøller, således at vandet kan gennemløbe dammene. Andre dambrug, de såkaldte vælddambrug, fødes med vand fra væld eller grundvandsboringer. Efter at have passeret et anlæg til vandrensning, dvs. et bundfældningsbassin og/eller mikrosigter, føres vandet til en recipient i form af en å eller en bæk.

Om vinteren og foråret stryges æggene ud af de bedøvede moderfisk og befrugtes med afstrøgen sæd. Æggene lægges i klækkebakker med rindende vand, og efter 370 daggrader klækkes æggene. I den første tid ligger ynglen på bunden og ernærer sig af blommesækken. Når denne er opbrugt, svømmer ynglen til vandoverfladen og optager en smule luft til fyldning af svømmeblæren. Herefter overgår ynglen til livet i de frie vandmasser og tager føde til sig. Ynglen opdrættes i indendørs bassiner, da den må beskyttes mod sollys. Når fiskene er over 6 cm lange, udsættes de i damme.

Til fodring anvendes foderpiller, der har fiskemel og -olie som væsentligste bestanddele. Foderet tildeles i afmålte rationer under hensyntagen til vandtemperaturen og ørredernes størrelse. I damme fodres vha. pendulautomater; fiskene puffer til pendulet, hvorved nogle foderpiller drysser ned i dammen. Dambrugeren bestemmer, hvor meget fiskene må æde, mens fiskene afgør, hvornår de vil æde.

Med jævne mellemrum udfiskes dammene, og ørrederne sorteres efter størrelse. Ved samme lejlighed rengøres dammene, og slammet oppumpes til et slambassin, hvorfra det senere udbringes til landbrugsarealer som jordforbedringsmiddel.

Til konsum sælges de fleste ørreder, når de er ca. 9-18 måneder gamle. Før salg sorteres de i forskellige størrelseskategorier (fx 200-300 g eller 300-500 g pr.stk.) og køres levende til ørredslagterier. Her bliver de renset og finsorteret, hvorefter de leveres i lynfrossen, fileteret eller varmrøget stand. Mange ørreder eksporteres dog levende, især til Tyskland. Der benyttes specielle transportbiler, som medfører store vandmængder i bassiner med tilførsel af ren ilt. Lystfiskersøer (put and take) og havbrug aftager tillige store mængder levende ørreder.

Mange andre lande opdrætter ørreder, men oftest i støbte bassiner med mange individer tæt sammen. I Danmark har man til en vis grad bevaret det gamle system med store jorddamme. Herved sikres ørredernes bevægelsesfrihed, ligesom man kan opretholde et lavt individantal pr. m3 vand. I de seneste år er der dog etableret en del nye anlæg med cement- eller plastdamme med meget kontrollerede miljøforhold. Se også akvakultur.

Miljøpåvirkning

Eksempel på fuld passage i bækken ved vandindtaget til et mindre dambrug i Viborg Amt - ca 2004

Af Villy Juul Larsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Dambrug kan påvirke vandløbene i en uheldig retning. Der er risiko for forurening, ligesom opstemninger uden passage kan udgøre spærringer for vandrefisk. I 1960'erne og -70'erne var forureningen fra dambrug overordentlig stor. Vandet blev ikke renset, og fiskeekskrementer og foderrester strømmede ud. Ikke kun vandløbet blev forurenet, men også dambrug, der lå nedstrøms, blev skadet. I 1980'erne kom der betydelige miljøforbedringer, blandt andet blev det forbudt at anvende vådfoder, – hakket industrifisk, og i 1989 trådte dambrugsbekendtgørelsen i kraft. Heri er krav om rensning gjort obligatorisk for alle dambrug. Desuden kom der grænser for, hvor meget foder dambrugerne må anvende, og der kom krav om foderets sammensætning og fodringens effektivitet; foderets mængde og kvalitet er et praktisk instrument til at styre forureningen af vandløbet.

I 2020 er næsten alle danske dambrug miljøgodkendte, med endnu skrappere miljøkrav til dambrugene, end hvad der fandtes i Dambrugsbekendtgørelsen af 1989. Det har minimeret de resulterende udledninger fra danske dambrug i en grad så de er blandt de mindst forurenende dambrug i verden.

Et andet meget væsentligt miljøproblem var dambrugenes fysiske ændringer af vandløbene i form af opstemninger. Opstemningerne hindrer vandrefiskene i at komme op til gydestrækningerne oven for dambrugene. Ved dambrugenes stemmeværker var der normalt krav om fisketrapper. Siden har mange Amter og kommuner etableret omløbsstryg ved en lang række dambrug – passageløsninger som har åbnet op for passage ved de fleste af landets dambrug i 2020. Dambrug med vand fra væld udgør ikke passageproblemer for fisk.

Ved dambrugenes ind-og udløb til recipienten er der lovkrav om etablering af riste (normalt 6 mm i indløb og 10 mm i udløb) for at forhindre lakse- og havørredyngel, smolt, der følger strømmen på vej mod havet, i at svømme igennem stemmeværkets riste og ende inde i dammene som fiskeføde.

I 2005 udløb dambrugernes mangeårige ret til at bruge åens vand. Deres brug betød, at den oprindelige å uden om dambrug havde meget lidt eller intet vand ("døde åstrækninger") i sommerperioden. Forudsætningen for at få en ny indvindingstilladelse blev blandt andet, at der kontinuerligt skulle ledes en vandmængde i et løb uden om dambruget, så vandrefiskene kunne komme forbi dambruget på deres vej gennem åen. Det giver mindre vand til produktion i dambruget og er årsag til, at det på mange dambrug skal etableres pumper og ekstra intern rensning af produktionsvandet med tilhørende forøget strømforbrug, for at kunne genanvende det indtagne vand flere gange før afløb til recipienten. På denne måde er mange vandløb, bl.a. i Storå- og Skjern Å-systemet, blevet genskabt som levested for laks og havørreder. Ved andre åer, fx Fole Å i Ribe Å-systemet, bygges der en helt ny type dansk udviklede dambrug, såkaldte modeldambrug, der bruger mindre vand i forhold til de traditionelle dambrug – men til gengæld har et væsentligt højere strømforbrug. Vandet, der bl.a. pumpes op fra omgivelserne, genbruges og renses. Udviklingen går i retning af færre, men større dambrug med mindre miljøbelastning – og fælles for alle dambrug er, at de skal søge og have en miljøgodkendelse for at kunne drives.

Administration af miljøforholdene ved dambrug ligger hos kommunerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Akvakultur

Jørn Hodal