vaccinemodstand

Mange af vaccinationsmodstandernes argumenter bygger på en frygt for, at vacciner ikke er ordentlig testet og afprøvet og derfor kan have alvorlige bivirkninger. Bivirkninger, som myndighederne ifølge tilhængerne i nogle tilfælde har en interesse i at skjule for at sikre en høj vaccinationsdækning i befolkningen eller for at dække over medicinalindustrien.

Angsten for bivirkninger frygtes af nogle mennesker værre end selve sygdommen, hvilket kan være en årsag til at afvise vacciner. Tendensen til at negligere sygdommes alvor har altid eksisteret men er sandsynligvis vokset i vesten i de seneste år i takt med udryddelsen af alvorlige sygdomme.

Den politisk orienterede modstand mod vacciner benytter forskellige frihedsargumenter og peger på individets ret til at træffe et frit valg om hvorvidt man vil lade sig selv og sine børn vaccinere, som ikke bør dikteres af staten. Mange vaccineskeptikere anser individets autonomi og ret til selvbestemmelse for at være vigtigere end den moralske pligt til at medvirke til at skabe flokimmunitet.

Opfattelsen af, at staten, lægevidenskaben og vaccineproducenter i fællesskab har en bestemt interesse i at udsætte befolkningen for social eller politisk tvang, har været en del af antivaccinationsbevægelsens kerneopfattelse siden begyndelsen af 1800-tallet.

Den religiøse modstand mod vacciner hævder, at sygdomme er Guds straf, som mennesket ikke bør gribe ind i, og at der er en højere mening med de prøvelser, som sygdomme udløser.

Fra dele af det alternative miljø udgår en generel skepsis mod vacciner baseret på holistiske argumenter om, at det er unaturligt at bekæmpe sygdom ved at sprøjte fremmed materiale ind i kroppen. Børnesygdomme opfattes som en naturlig del af kroppens udvikling, og man mener, at vacciner mindsker kroppens egen evne til at bekæmpe virus.

Inden for det spirituelle og alternative miljø er det en udbredt opfattelse, at smitsomme sygdomme bedst bekæmpes med en bestemt diæt, fx i kombination med faste, vitamintilskud og forskellige former for healing-teknikker.

Kritikere af vacciner henviser i deres argumentation til, at befolkningen ikke kan stole på lægevidenskabens autoritet, men bør opsøge alternative videnskilder, når de skal træffe sundhedsvalg.

Efter i mange år at have været udryddet er antallet af nye mæslingetilfælde stigende, formentlig som følge af antivaccinationsbevægelsens misinformation om MFR-vaccinens virkninger. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var udbredelsen af mæslinger i 2019 den største siden 1996 med 207.500 estimerede dødsfald på verdensplan, som kunne være undgået med MFR-vaccinen.

WHO omtaler modstanden mod vacciner som en trussel og har intensiveret indsatsen for at kontrollere nye udbrud og oplyse om vaccinens effekt. For at opnå flokimmunitet og forhindre nye udbrud skal mindst 95% af befolkningen være vaccineret.

Flokimmunitet opstår, når tilstrækkeligt mange lader sig vaccinere (eller har fået immunitet efter infektion), og sygdommen ikke kan nå at sprede sig mellem de uvaccinerede.

Dermed bliver de få uvaccinerede, fx meget små børn eller folk, der er for syge til at blive vaccineret, beskyttet af alle omkring dem, som er vaccineret. Flokimmuniteten svækkes, når tilstrækkeligt mange undlader at lade sig selv eller deres børn vaccinere, hvormed smitte igen kan spredes i samfundet.

Der findes en række historiske og aktuelle eksempler på, at vacciner har haft alvorlige bivirkninger på grund af mangelfuld testning og afprøvning, inden vaccinerne kom på markedet.

En af de kendteste sager fra nyere tid er den finske og svenske skandale i 2009, hvor op mod 60% af den svenske befolkning blev vaccineret med vaccinen Pandemrix mod svineinfluenza. Efterfølgende blev der rapporteret om en række alvorlige bivirkninger og symptomer såsom narkolepsi og videnskabelige studier kunne bekræfte, at vaccinen medførte mere end fem gange højre risiko for bivirkninger end andre vacciner i brug. Omkring 400 svenskere har modtaget erstatning som følge af de bivirkninger, vaccinen udløste. Pandemrix-skandalen har gjort mange svenskere til vaccineskeptikere og også i resten af Skandinavien har erfaringerne fra 2009 formentlig været en medvirkende årsag til større skepsis mod vacciner.

Der er altid risiko forbundet med medicin og vacciner. Men omvendt vil der også, når man vaccinerer et stort antal mennesker, være tilfælde, hvor sygdomme eller symptomer opstår omkring samme tidspunkt som vaccinationen, uden at der behøver være en sammenhæng med vaccinen.

Op igennem historien har der været adskillige eksempler på, at myndighederne har forsøgt at få folk til at lade sig vaccinere enten gennem direkte tvang eller nudging, dvs. tilskyndelse til vaccination.

I 2016 indførte flere delstater i Australien et krav om, at børn skulle være vaccineret, før de kunne blive indskrevet i en daginstitution. Forældre, der fravælger vaccinen har i flere tilfælde oprettet vaccinefri pasningstilbud.

I Danmark er det ikke påbudt, at lade sine børn vaccinere mod MFR, men sundhedsmyndighederne forsøger aktivt at tilskynde forældre til at tage imod tilbuddet fx gennem mail og sms-påmindelser og gennem informationskampagner om vacciner. I forbindelse med Epidemiloven under Coronapandemien er der blevet indført et coronapas, hvormed man som vaccineret får adgang til det offentlige liv.

Under coronapandemien har man også oplevet en række lande, som har krævet, at visse grupper vaccineres, senest påbuddet om vaccination hos sundhedspersonale i Frankrig.

Også i Skandinavien har antivaccinationsbevægelsen været i vækst i de seneste år, primært på de sociale medier, hvor en række grupper og opslag udgør et økosystem af information om hvad der anses som vacciners skadelige virkninger. I 2020 eksisterede der ca. 38 Facebook-grupper, hvor henved 200.000 brugerne deler antivaccinationsindhold samt hvad der må betegnes som sundhedsopslag om alternativ medicin.

I takt med coronakrisen er der sket en yderligere stigning i delingen af materiale, der søger at modbevise sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Undersøgelser viser, at i perioden marts til august 2020 voksede grupperne med 100%.

Konspirationsteorier om vacciner fik et boost i 00’erne, især i Storbritannien, da det ansete lægetidsskrift The Lancet i 1999 publicerede et kontroversielt studie af lægen Andrew Wakefield, der angiveligt skulle påvise en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Artiklen blev senere tilbagevist på grund af manglende videnskabelig dokumentation og afsløringen af at studiet var blevet finansieret af advokatfirmaer, der havde anlagt retssager mod medicinalindustrien. Desuden blev det offentliggjort, at Wakefield sideløbende arbejdede på en kur mod autisme. The Lancet trak artiklen tilbage og Andrew Wakefield fik i 2010 frataget sin autorisation, men sagen fik en stor bevågenhed og er formentlig en medvirkende årsag til de seneste års stigning i antallet af nye mæslingetilfælde, idet flere forældre i de vestlige lande har valgt ikke at lade deres børn få MFR-vaccinen, som bl.a. beskytter mod mæslinger og røde hunde.

HPV-vaccinen, der beskytter mod livmoderhalskræft og andre kræftformer forårsaget af Humant Papilloma Virus, blev indført i Danmark i 2009. Efter en række sager i 2014-2015 og en dokumentarfilm på TV2 om piger, der oplevede alvorlige symptomer såsom voldsom træthed, kvalme og hovedpine, efter de havde fået vaccinen, blev der rejst mistanke om HPV-vaccinen var skyld i, at pigerne var blevet syge. Et større studie fra Aarhus Universitet, som bygger på data indsamlet i perioden 2010-2014 om mere end 600.000 piger i alderen 11-17 år, har ikke kunnet påvise en årsagssammenhæng mellem vaccinen og de oplevede bivirkninger.

Der er således ikke lægefaglig evidens for, at HPV-vaccinen giver alvorlige bivirkninger. I 2015 blev der oprettet regionale sundhedscentre, som man kunne henvende sig til, hvis man oplevede bivirkninger i forbindelse med vaccinen. Mistanken om de alvorlige bivirkninger og kritikken af vaccinationsprogrammet medførte et stort fald i vaccinationsdækningen i årene 2012-2015, men fik i løbet af 2017 igen en høj tilslutning på mindst 75% for første vaccine.

Under coronapandemien har der cirkuleret en række falske historier om at covidvaccinerne fremprovokerer pandemien, at myndighederne samarbejder med medicinalindustrien, som tjener store summer på at producere og sælge vaccinerne, samt at Microsoft-grundlæggeren Bill Gates står bag fremstillingen af en vaccine, som indeholder en nanochip, hvormed magthaverne kan overvåge befolkningen og begrænse fødselstallet.

De grupper, der bekæmper covidvaccinerne benytter således den samme grundfortælling med følgende hovedbudskaber: Coronavirus er ikke farlig, men vaccinerne mod coronavirus er farlige eller ikke ordentligt gennemtestede. Man kan ikke stole på vaccineforkæmpere eller myndigheder og læger, som beskyldes for at modtage penge medicinalindustrien og frarøve folk deres frihedsrettigheder.