The Lancet er et britisk lægevidenskabeligt ugetidsskrift udgivet i London siden 1823 og således et af verdens ældste lægetidsskrifter.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af fransk lancette 'tynd kniv', her om lille toægget kirurgisk kniv, diminutiv af lance 'lanse'.

Også kendt som

Lancet

Det blev oprettet af den britiske læge Thomas Wakley (1795-1862), som hermed skabte et forbilledligt tidsskrift, der siden har været et af verdens mest prestigefyldte og oftest citerede lægevidenskabelige tidsskrifter. Også danske læger offentliggør betydningsfulde forskningsresultater i Lancet.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig