Satellitter inddeles i typer efter deres anvendelse. Den historiske udvikling er gået i retning af større og mere komplicerede og derfor kostbare satellitter. I 1990'erne kom en ny klasse af småsatellitter dog til, billige satellitter, der er hurtige at bygge. Et eksempel er den første danske satellit, Ørsted.
Militære satellitter omtales ofte som spionsatellitter eller rekognosceringssatellitter efter deres hyppigste anvendelse: at skaffe oplysninger om den eventuelle fjendes hensigter og handlinger. Oplysningerne skaffes dels ved at fotografere Jordens overflade med stor opløsning, dels ved at aflytte både militær og civil kommunikation. Satellitter bruges desuden til sikker (krypteret) kommunikation. Militært set kan satellitter også benyttes i mere aktive roller, til ødelæggelse af andre satellitter, til at advare om raketopsendelser og til forstyrrelse af modstanderens kommunikation. Systemerne til satellitnavigation er oprindelig udviklet af militære hensyn.
Kommunikationssatellitter har gjort det muligt at komme i forbindelse med praktisk taget ethvert punkt på Jordens overflade døgnet rundt. Den første spæde begyndelse blev gjort i 1960 med opsendelsen af NASA's Echo 1, en stor ballon med metallisk overflade, der passivt reflekterede signaler fra Jorden. Senere fulgte Telstar-satellitterne, der modtog, forstærkede og videresendte signalerne. Pga. deres forholdsvis lave bane kunne de kun benyttes nogle få timer i døgnet fra hvert sted på Jorden. Da man i 1964 kunne placere satellitter i geostationære baner omkring Jorden, opnåedes store fordele, dels kan blot tre satellitter dække hele Jorden, dels kan man benytte faste antenner til modtagelsen. Dette har muliggjort brugen af broadcast-satellitter til direkte udsendelse af tv til den enkelte seer.
Telefon, data, radio og tv transmitteres nu hyppigst via satellit, når det drejer sig om længere afstande. Se også satellitkommunikation.
Videnskabelige satellitter bruges på to hovedområder, dels til målinger af forholdene på det sted i rummet, hvor satellitten befinder sig, dels til undersøgelser af Solsystemet og resten af Universet ved detektion af stråling, der absorberes i atmosfæren og derfor ikke kan iagttages fra Jordens overflade. Det drejer sig om infrarød og ultraviolet stråling og røntgen- og gammastråling. Disse forskellige typer af stråling giver mulighed for at studere både meget kolde (få grader Kelvin) og meget varme (millioner af grader) områder af Universet. Synligt lys giver mest information om områder med temperatur som Solens overflade (få tusinde grader). Teleskoper i rummet (fx Hubble-teleskopet) er fri for atmosfæriske forstyrrelser og giver derfor skarpere billeder. Målinger af elektriske og magnetiske felter i rummet omkring Jorden har givet mange nye oplysninger om atmosfærens ydre dele, ionosfæren, samt om magnetosfæren. Se også satellitastronomi.
Jordobservationssatellitter benyttes også til videnskabelige formål, fx undersøgelser af Jordens form og massefordeling, havstrømme og temperaturforhold i havene, klimaundersøgelser, geologiske studier og studier af is i arktiske områder. Derudover benyttes disse satellitter i mange praktiske sammenhænge til vejrforudsigelser, mineraleftersøgninger, undersøgelser af afgrøders og skoves sundhedstilstand samt af menneskeskabte ændringer som drivhuseffekten og nedbrydning af ozonlaget, forekomsten af forurening osv.
Navigationssatellitter tillader bestemmelse af positioner på Jordens overflade med ca. 10 meters nøjagtighed. Disse satellitter er af stor betydning for flyvning og skibstrafik. Simple modtagere i det amerikanske GPS-system tillader også enkeltpersoner og biler at foretage positionsbestemmelse. Der findes desuden en militær udgave med større nøjagtighed. GLONASS er et tilsvarende russisk system.
Kommentarer (2)
skrev Peter E. Christensen
Ikke “pga. af en fejl”, men “pga. en fejl”.
svarede Marie Bilde
Kære Peter E. Christensen.
Mange tak for din kommentar. Jeg har rettet fejlen.
Vil du fremover indsende rettelser som egentlige ændringsforslag?
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør.
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.