Kosmisk stråling består af ladede partikler, som afbøjes, når de passerer gennem magnetfelter. Svage magnetfelter findes overalt i verdensrummet, og kosmisk stråling strømmer derfor ikke gennem rummet i rette linjer (som stjernelyset gør det), men bevæger sig i komplicerede spiralbaner. Strålingens oprindelse kan derfor ikke findes ved at se på partiklernes ankomstretninger til Jorden, hvortil de kommer fra alle retninger. Elektrisk ladede partikler strømmer let langs med de magnetiske feltlinjer, men tvinges ind i cirkel- eller spiralbaner, hvis de forsøger at krydse feltlinjerne.
Ser vi på forholdene omkring Jorden og dens magnetfelt, så kan kosmisk stråling relativt let strømme ind mod polaregnene, fordi de magnetiske feltlinjer her stråler ud i rummet. Derimod har kosmisk stråling vanskeligt ved at nærme sig Jorden ved ækvator, fordi feltlinjerne her er lukkede og løber langs jordoverfladen. Derfor er intensiteten af kosmisk stråling større ved polerne end ved ækvator.
Også Solen har et magnetfelt. Solvinden, der til stadighed strømmer væk fra Solen, bærer magnetfeltet med. Kosmisk stråling, der ankommer til Solsystemet, løber nogenlunde uhindret langs de magnetiske feltlinjer i solvinden, når denne strømmer jævnt, og feltlinjerne derfor har et glat forløb. Dette er en typisk situation, når Solen er inaktiv, dvs. når der er få solpletter. Når Solen er aktiv, dvs. har mange solpletter, er solvinden urolig, og feltlinjerne bliver krøllede. Under sådanne forhold bliver strømmen af kosmisk stråling ind mod Solen væsentligt langsommere, og her på Jorden oplever vi et fald i intensiteten af kosmisk stråling. Danske forskere har i midten af 1990'erne fundet en vis statistisk sammenhæng mellem variationen af den kosmiske stråling og mængden af skyer på Jorden over syvårs-perioden 1984-91. Dette kan muligvis fortolkes på den måde, at den kosmiske strålings ionisering af luften fremmer skydannelsen, og at Solen dermed indirekte styrer udsvingene i de globale klimaforhold.
Endelig er der et svagt magnetfelt, der gennemtrænger hele Mælkevejssystemet. Dette magnetfelt forhindrer den kosmiske stråling i frit at undslippe vores galakse; strålingen holdes tilbage og siver kun langsomt ud.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.