Dosisfordeling fra forskellige kilder
Diagrammet viser den gennemsnitlige årlige dosis til en indbygger i Danmark.

Strålingskilder er kilder, der udsender ioniserende stråling. En strålingskilde kan være kosmisk stråling fra verdensrummet, radioaktivt materiale i jordskorpen, naturligt forekommende radioaktive stoffer, fx radon i vore huse, eller menneskeskabte radioaktive stoffer fra reaktoruheld eller atomvåbenafprøvninger.

En strålingskilde kan også være et røntgenapparat eller en partikelaccelerator, hvor ladede partikler som elektroner eller protoner accelereres til høje energier og herefter anvendes direkte som partikelstråling eller røntgenkilde. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca 25 % af den stråling, man i Danmark gennemsnitligt modtager, er menneskeskabt, mens ca 75 % stammer fra naturlige kilder.

De værdier for strålingsdosis, der nævnes nedenfor, er baseret på værdier målt af Sundhedsstyrelsen, der er den danske strålebeskyttelsesmyndighed. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen har til opgave at varetage detaljeret måling og kontrol af strålingskilder og strålingsniveauer i Danmark.

Naturligt forekommende stråling

Kosmisk stråling

Kosmisk stråling er stråling, der kommer til jorden udefra, specielt fra solen, men også fra mere fjerntliggende objekter. Jordens atmosfære og magnetfelt yder dog en ret effektiv beskyttelse mod denne type stråling. Strålingen består især af partikelstråling, men også elektromagnetisk stråling i form af gammastråling.

Jordens atmosfære absorberer en stor del af denne stråling. Således er intensiteten af den kosmiske stråling op til ti gange større i 10 kilometers højde i forhold til intensiteten ved jordoverfladen. Ydermere ændrer Jordens magnetfelt banen for elektrisk ladede partikler, idet disse vil bevæge sig langs de nord-sydgående feltlinier og derfor vil blive koncentreret ved jordens magnetiske poler. Her giver de et højere strålingsniveau, og er samtidig årsag til nord- og sydlys.

I Danmark modtager en indbygger i gennemsnit 0.3mSv (mSv: milliSievert=0.001 Sievert) om året fra kosmisk stråling. Denne mængde kan dog øges, hvis man fx bor tæt ved en af jordens magnetiske poler, eller hvis man foretager mange flyrejser, specielt med ruter, der er tæt på en af de magnetiske poler. Således vil en 12 timers flyrejse i en højde på ca 10 km fra København til Tokyo i en nordlig bane give en øget dosis på typisk 0.06mSv, mens en 11 timers tur fra København til Bangkok på en sydligere rute blot vil give en øget dosis på typisk 0,04mSv.

Endnu større effekt har afstand fra jorden på rumrejser. Den europæiske rumfartsadministration ESA skønner, at strålingsniveauet på den internationale rumstation ISS ca 400 km over jorden er omkring 50 gange højere end på jorden. Således modtager en astronaut under et 180 dages ophold på ISS ca 75mSv. Dette tal kan dog være betydeligt større på tidspunkter med høj solaktivitet.

Stråling fra jordskorpen

Radioaktive stoffer findes i undergrunden, i vand, i luft, i byggematerialer og i fødemidler. Det drejer sig bl.a. om kalium-40, uran-238, thorium-232 mfl. samt deres radioaktive henfaldsprodukter. Disse stoffer vil give ydre strålingsdoser, og via indånding og føden vil de optages i organismen og således også give indre strålingsdoser. Stråling fra jordskorpen er typisk på 0,3mSv om året i Danmark.

Radon

Kort over radonniveauer i danske kommuner
Kort over radonniveauet i danske kommuner. Jo mørkere farve, jo højere niveau.

Det strålingsmæssigt mest betydningsfulde stof er den radioaktive luftart radon, der kan trænge ind i vore boliger fra undergrunden og fra byggematerialer og via indånding give indre strålingsdoser.

Radon bidrager med ca halvdelen af den stråling, man gennemsnitligt er udsat for i Danmark. Dette varierer, afhængigt af hvor man bor og hvor godt ens bolig er sikret mod indsivning af radon fra undergrunden. Radonniveauet er lavt på lette jorder, f.eks. sandjord, og højt på lerjord og klippe. Bornholm har det højeste niveau i Danmark.

I gennemsnit modtager en indbygger i Danmark 2mSv om året fra radon.

Fødevarer

Gennem deres optag af vand og næringsstoffer fra jorden og luft fra atmosfæren får fødevarer et vist indhold af radioaktive stoffer. Dette gælder fødevarer fra både planter og dyr. Det anslås, at det samlede bidrag i gennemsnit er 0.4mSv om året i Danmark.

Menneskeskabt stråling

Medicinsk bestråling

Stråling og radioaktive stoffer benyttes i stor udstrækning af læger ved patientundersøgelser og ved sygdomsbehandling (se nuklearmedicin og strålebehandling). Foruden røntgenstråling anvendes også radioaktive stoffer til nuklearmedicinsk diagnostik af kropsfunktioner. I behandlingen af kræftsygdomme anvendes stråling til at dræbe kræftceller ved bestråling med meget store doser, som fortrinsvis gives til det syge væv, ofte i flere fraktioner.

Den gennemsnitlige dosis pr. dansker fra de forskellige undersøgelser er ca. 1 mSv om året.

Erhvervsmæssig bestråling

Radioaktive stoffer og ioniserende stråling anvendes i industrien, på hospitaler og inden for forskningen. De ansatte i disse erhverv bliver derfor udsat for bestråling i deres daglige arbejde. I Danmark er der omkring 10.000 personer, der i deres arbejdsmiljø udsættes for ioniserende stråling. Det drejer sig bl.a. om industriel radiografi og medicinsk anvendelse. Den gennemsnitlige dosis til alle erhvervsmæssigt strålingsudsatte i Danmark er ca. 0,2 mSv/år. Sundhedsstyrelsen har fastsat dosisgrænsen for erhvervsmæssig udsættelse for ioniserende stråling.

Samlet dosis fra vort strålingsmiljø

De effektive doser i Danmark fra alle kilder ligger i intervallet 2-20 mSv/år. Den største variation findes i doserne fra radon i huse. Den gennemsnitlige effektive dosis til danskeren er ca. 4 mSv/år fra alle kilder.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig