radon

Artikelstart

Radon er grundstof nr. 86 placeret i det periodiske systems 18. gruppe med atomtegn Rn. Radon, der er en af ædelgasserne, blev opdaget i 1900 af F.E. Dorn som en radioaktiv gas, der strømmer ud af radium og radiumforbindelser. 226Ra omdannes således til 222Rn under udsendelse af alfapartikler. Denne radonisotop er også radioaktiv og udsender alfapartikler under dannelse af 218Po.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radon er en sammentrækning af radiumemanation, af radium og afledn. af latin emanare 'strømme ud'; formen analog med fx argon og neon.

I 1908 isoleredes radon af W. Ramsay og R. Whytlaw-Gray (1877-1958), som kaldte det niton. Ordet niton kommer af latin nitere 'skinne'. Ramsay og Whytlaw-Gray bestemte gassens densitet og dermed dens molare masse.

Egenskaber
Nummer 86
Atomtegn Rn
Navn radon
Relativ atommasse 222,02 (222Rn)
Densitet 9,23 g/l (20 °C)
Smeltepunkt -71 °C
Kogepunkt -61,8 °C
Opdagelse 1900 (F.E. Dorn)

Radonisotoper dannes hele tiden på grund af radioaktiv nedbrydning af radiumindholdet i uran- og thoriumholdige bjergarter (fx granit, ler) og dermed også i bygningsmaterialer fremstillet heraf (beton, tegl).

Den vigtigste radonisotop, 222Rn, har en halveringstid på 3,85 dage, hvilket er længe nok til, at den kan sive gennem mikroskopiske sprækker i klipper, jord og bygninger ud til atmosfæren. Her henfalder 222Rn til en serie af kortlivet radioaktivitet, der hæfter sig til støvpartikler i luft. Ved indånding af luften afsættes en del af radioaktiviteten i lungerne, som derved bestråles. Ophold i dårligt ventilerede rum i bygninger med højt indhold af uran indebærer derfor en vis sundhedsmæssig risiko.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig