halveringstid (radioaktive stoffer)

Halveringstid. Sandsynligheden for, at en radioaktiv moderkerne henfalder til en datterkerne i det næste øjeblik, er konstant, uafhængigt af hvor gammel moderkernen er. Det betyder, at antallet af moderkerner halveres efter en for isotopen karakteristisk halveringstid. Kurven på figuren kaldes henfaldskurven og er givet ved formlen exp(−ln 2 ∙ t/th), hvor t er tiden, og th halveringstiden. På figuren er tiden angivet i enheder af th.

.

Artikelstart

Halveringstid er i fysikken den tid, der går, før mængden af et radioaktivt stof er reduceret til det halve. Stoffets aktivitet, der defineres som antal radioaktive henfald pr. sekund, aftager i samme forhold.

Hver radioaktiv isotop har en bestemt fysisk halveringstid. I biologien bruges biologisk halveringstid om den tid, der går, før halvdelen af et stof er udskilt af en organisme. Isotopen cæsium-137 har en fysisk halveringstid på 30 år, mens cæsium optaget i kroppen udskilles med en biologisk halveringstid på ca. 100 døgn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig