William Ramsay

Faktaboks

William Ramsay
Født
2. oktober 1852
Død
23. juli 1916

Artikelstart

William Ramsay, Sir William Ramsay, 2.10.1852-23.7.1916, skotsk kemiker, fra 1880 professor ved universitetet i Bristol, fra 1887 ved University College i London.

I 1894 kunne William Ramsay og lord Rayleigh meddele, at de havde fundet et nyt grundstof i atmosfæren, argon. Året efter opdagede Ramsay helium, og i 1898 i samarbejde med M.W. Travers neon, krypton og xenon.

William Ramsay modtog i 1904 nobelprisen i kemi for opdagelse og isolering af ædelgasserne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig