stråling

Artikelstart

Stråling, udbredelse af energi i form af bølger eller en strøm af partikler. Fx udstråler et varmt legeme energi i form af elektromagnetisk stråling.

Radioaktive henfald er kilde til alfa-, beta-, gamma- og røntgenstråling, se radioaktivitet; alfa- og betastråling er partikelstråling, mens gamma- og røntgenstråling er elektromagnetisk stråling med høj energi.

Ioniserende stråling er stråling med så høj energi, at den kan ionisere atomer i det stof, den passerer igennem; kilderne til strålingen kan være både naturlige og kunstige (se strålingskilder). Ioniserende strålings virkning på levende væsener studeres i strålingsbiologi; virkningen kan udnyttes til strålebehandling og strålingssterilisering. Materialer, der udsættes for ioniserende stråling, ændrer egenskaber, se strålingsbeskadigelse og strålingsteknologi.

Mht. måling af stråling, se strålingsdetektor og strålingsmåling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig