En strålingsdetektor er et apparat til registrering af stråling. En strålingsdetektor består normalt af to dele, dels et materiale, hvori en del af eller hele den indkomne strålingsenergi afsættes, og hvori der dannes et sekundært signal (fx en ladningspuls), dels et elektronisk kredsløb eller en anden anordning, der forstærker eller bearbejder det ofte svage signal.
strålingsdetektor
Dagligdagens strålingsdetektorer
Flere strålingsdetektorer er velkendte fra dagligdagen. En radio og dens antenne udgør en detektor for elektromagnetisk stråling med bølgelængder på flere meter; en sortmalet metalklods, koblet til en præcis temperaturføler, kan registrere infrarød stråling (elektromagnetisk stråling med bølgelængder under en millimeter). Øjet er en detektor for elektromagnetisk stråling med bølgelængder omkring 500 nm (synligt lys), og en fotografisk emulsion (film) er en detektor for synligt lys eller røntgenstråling, hvori signalet (sværtningen) fremkaldes ved en kemisk proces.
Strålingsdetektorer i fysikeksperimenter
I fysikeksperimenter bruges strålingsdetektorer især til at registrere ioniserende stråling med høj energi (gammastråler eller ladede partikler). Ved ionisering løsriver den indfaldende stråling elektroner i detektormaterialet i en mængde, der er proportional med den energi, som strålingen har afsat i detektoren. Elektronerne kan opsamles på en elektrode i form af en ladningspuls, der kan forstærkes og oversættes til digital form.
Industriel og samfundsmæssig anvendelse
Strålingsdetektorer anvendes bl.a. til overvågning af doser til strålingsudsat personale, i industrien til bl.a. læksporingsundersøgelser og inden for den medicinske verden ved diagnostik og terapi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.