Gammadetektor, apparat til måling af gammastråling, dvs. gennemtrængende elektromagnetisk stråling med energi over ca. 0,1 MeV. En gammadetektor består af et stof med høj stoppeevne, i hvilket den indkommende stråling afleverer energi enten ved fotoelektrisk effekt, ved Compton-spredning eller ved elektron-positron-dannelse. Herved frigøres elektroner, der enten kan opsamles direkte som en ladningspuls (se germaniumdetektor) eller som rekombinerer med atomerne i detektoren, hvorved der udsendes synligt lys (se scintillation). Lysets intensitet kan omsættes til et elektrisk signal, der er proportionalt med strålingens energi.
gammadetektor
Gammadetektor. Nogle af de mulige processer i en gammadetektor: 1 Compton-spredning af den indkommende gammastråle (foton), der efter et par spredninger undslipper detektoren. 2 Compton-spredning efterfulgt af fotoelektrisk absorption. 3 Gammastrålen forårsager elektron-positrondannelse; positronen annihileres, og de dannede fotoner spredes og absorberes. I de to sidste processer afsættes hele den indkommende gammastråles energi i detektoren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.