Germaniumdetektor, præcisionsinstrument til måling af gammastråler med energier i intervallet 0,1 MeV til ca. 2 MeV. Germaniumdetektoren udmærker sig ved sin fremragende energiopløsningsevne (ca. 2‰) og høje stoppeevne. Den består af en enkelt krystal af halvledermaterialet germanium, på hvilken der er pådampet elektriske kontakter. En indkommende gammastråle ioniserer germaniumatomerne ved at løfte elektroner fra valensbåndet op i ledningsbåndet. Hertil kræves blot ca. 0,72 eV, og der dannes derfor mange par af negative elektroner og positive "huller", som vandrer mod kontakterne, der er tilsluttet en spændingsforskel på ca. 3 kV. For at opnå den høje energiopløsningsevne holdes germaniumdetektoren nedkølet til 77 K ved hjælp af flydende kvælstof.