En satellitbane er den bane, et legeme i kredsløb om et større himmellegeme følger. Legemet i kredsløb kaldes en satellit. Denne kan være et naturligt legeme – fx en måne, en planet eller en stjerne – eller den kan være et menneskeskabt objekt placeret i en bane.
I daglig tale betegner satellit typisk menneskeskabte objekter.
En fuld beskrivelse af en satellitbane kræver seks parametre, også kaldet baneelementer. De seks Keplerske baneelementer er:
Oftest bruges også et andet sæt baneelementer kaldet to-linjeelementer, fra engelsk Two-Line Elements eller TLE. To-linjeelementer er udviklet til at stå på hulkort; hver linje består af 69 karakterer (inklusiv mellemrum). Ud fra de to linjer kan man estimere satellittens position og hastighed. To-linjeelementer består af:
Satellitters baner opdeles i en række kategorier afhængig af baneparametrene:
Hvilken banen en satellit skal opsendes til, vælges af operatøren, og er bestemt af satellittens mission. Således er satellitter i lav jordbane velegnede til at observere jordens overflade og lave geofysiske målinger, fordi afstanden ned til jordoverfladen er lav.
Medium jordbane-satellitter ser et større udsnit af jordoverfladen end lav jordbane-satellitterne, fordi de er højere oppe. De har også en lavere banehastighed end lav jordbane-satellitterne, og dermed er de synlige fra Jorden i længere tid ved hver passage. Til gengæld er strålingsniveauet markant højere på grund af van Allen bælterne.
Solsynkrone baner følger Solen, og derfor er vinklen af det indkomne sollys et givet sted i banen altid det samme. Polære kredsløb gør det muligt at overflyve hele Jordens areal, fordi Jorden drejer nedenunder satellitten. Det betyder, at hvert kredsløb er forskudt et antal længdegrader i forhold til det forrige.
Stærkt elliptiske kredsløb, som fx Molniya, giver mulighed for at etablere satellitbaseret kommunikation i polære områder. Når satellitten er nær apogæum bevæger den sig relativt langsomt og kan virke som kommunikationssatellit.
Satellitter i geostationær bane står stille i forhold til jordoverfladen og kan bruges til kommunikation med faste sender- og modtagerantenner.
Overførselskredsløbene er som navnet antyder midlertidige kredsløb, der benyttes, når en satellit skal flyttes fra en banetype til en anden, fx Hohmann.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.