Modulo er et begreb i matematik, der optræder i forbindelse med kongruens. Hvis fx \(a\), \(b\) og \(n\) er hele tal, siges \(a\) og \(b\) at være kongruente modulo \(n\), hvis differensen \(a−b\) er delelig med \(n\). Dette skrives \(a \equiv b ( \text{mod } n)\).

Faktaboks

Etymologi

lat., af modulus, se modul

I datalogien betegner modulo resten ved en division. Således har man i de fleste programmeringssprog en operator til rådighed, ofte kaldet MOD, til at bestemme denne rest. Eksempler er \(13 \text{ MOD } 3 = 1\) (kvotient \(4\), rest \(1\)), idet \(13 = 4 \cdot 3 + 1\), og \(-13 \text{ MOD } 3 = 2\) (kvotient \(-5\), rest \(2\); ikke kvotient \(-4\), rest \(-1\)), idet \(-13 = -5 \cdot 3 + 2\). Resten er, ved division af heltal, således pr. definition enten nul, hvis divisionen "går op", eller, hvis divisoren (tallet, der skal deles med) er positiv, et positivt heltal mellem 1 og tallet én mindre end denne. Tilsvarende fås for division med en negativ heltallig divisor en rest, der er nul eller ligger mellem tallet én højere end divisoren og \(-1\).

Findes MOD ikke som operator eller på anden vis, kan man anvende formlen \(a \text{ MOD } b\) (hvor \(b\neq 0\)) \(= a – \text{FLOOR}(a/b) \cdot b\), idet FLOOR giver det største heltal, der ikke er større end argumentet (runder altså ned til nærmeste heltal; for heltals vedkommende returneres tallet uforandret); i ovenstående eksempler ville man få FLOOR(41/3) = 4, hhv. FLOOR(-41/3) = -5.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig