Tv-satellitter bruges til overføring af tv-signaler. Ved at benytte en satellit til at sende tv-signaler kan man sende til modtagere, der er under horisonten, set fra senderens position.
Af samme årsag kan en satellitmonteret antenne "oplyse" et større areal på Jorden end en jordbaseret antenne. Det betyder, at en tv-udbyder kan nå flere modtagere ved hjælp af en satellit end ved at sende fra en antennemast på Jorden.
Satellitten sendes op i geostationær bane; dermed følger den Jordens egen rotation, og set fra Jordens overflade synes den at stå stille på samme sted på himlen. Det har den fordel, at en modtagers parabolantenne kan peges og fastholdes i en given retning og dermed kontinuert modtage signal fra tv-satellitten. En dekoder oversætter det modtagne signal til et tv-signal.
Satellitter, der ikke er i geostationære baner, kræver en mere avanceret modtager med for eksempel en bevægelig antenne eller en fasestyret antenne, der kan følge satellitten på himlen. Alternativt kan man bruge rundspredende antenner, der er følsomme over store åbningsvinkler, men de giver ikke megen signalforstærkning og er derfor ikke egnede til tv-signaler.
Det var oprindeligt science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke, der foreslog kommunikationssatellitter i geostationære baner, og hans idé ligger til grund for de nuværende tv-satellitter. Den første transmission af et tv-signal via satellit skete den 12. juli 1962 over Atlanterhavet.
Denne første tv-transmission i 1962 foregik via Telstar, den første privat sponserede satellit. Telstars bane var ikke geostationær, men derimod stærkt elliptisk og med en 45° hældning til ækvatorbaneplanet. På grund af banens karakteristika kunne signaler kun transmitteres i cirka 30 minutter for hver af de cirka 2,5 time lange omløb. Transmissionen krævede også store bevægelige sender- og modtager-antenner.
Satellitten Syncom-2 blev sendt op i geostationært kredsløb den 26. juli 1963 og blev den første satellit til at sende en tv-transmission fra geostationært kredsløb. Transmissionen var kun en test i lav kvalitet og uden lyd. Efterfølgeren Syncom-3 opsendt 19. august 1964 var udstyret med en bredbåndskanal beregnet til tv-transmission.
Med internettets on-demand tv og satellitnetværk i lav jordbane er de geostationære tv-satellitters æra ved at være udspillet. Satellitternes lange levetid, typisk 15 til 20 år, og deres store båndbredde har fået satellitoperatørerne til at lede efter nye forretningsmodeller for satellitterne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.