BeiDou er et kinesisk satellitsystem til positionsbestemmelse, navigation og overførsel af tid.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'Karlsvognen' på kinesisk.

Også kendt som

BeiDou Navigation Satellite System, forkortet BDS; tidligere markedsført som Compass

Som andre globale satellitsystemer (GNSS) består BeiDou af tre segmenter: et rumsegment, et jordsegment og et brugersegment. Rumsegmentet består af 35 satellitter i tre forskellige banetyper: 5 geostationære, 3 geosynkrone og 27 i middelhøje baner.

BeiDou er blevet udviklet senere end det amerikanske GPS og det russiske GLONASS. Det første eksperimentelle system blev taget i brug i 2000. I 2020 var alle satellitterne opsendt, og systemet er nu fuldt operationelt og globalt dækkende. Siden 2020 er brugersegmentet blevet udbygget, så nu kan både professionelle GNSS-modtagere og smartphones anvende BeiDou.

Læs mere i Den Store Danske

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig