Rumforskning er den videnskabelige udforskning af rummet med balloner, raketter, satellitter (såkaldte videnskabelige satellitter) og rumsonder. De videnskabelige satellitter giver desuden mulighed for studier af Jorden og dens atmosfære.
rumforskning
En del af formålet med de amerikanske rumfærgeopsendelser er at udføre videnskabelige eksperimenter. Her ses astronauten Tamara Jernigan (f. 1959) ved et eksperiment i laboratoriet Spacelab, der var anbragt i rumfærgens lastrum. Eksperimentet skulle afklare, hvordan flammer fra fast brændsel opfører sig under vægtløshed. Fotografi fra 1991.
Den tidlige rumforskning
I rumforskningens barndom i 1940'erne anvendtes balloner og raketter med detektorer, der fx kunne registrere røntgen- og gammastråling. Man studerede mest Jordens omgivelser, bl.a. magnetosfæren, de yderste dele af Jordens atmosfære og den kosmiske stråling, men også Solen og Månen observeredes med røntgendetektorer.
Det er nødvendigt at komme langt op i eller uden for atmosfæren, fordi den absorberer og spreder især kortbølget stråling. Ballon- og raketforsøgene viste overraskende, at der findes meget kraftige røntgenkilder uden for vores Solsystem. Kilderne blev identificeret som mulige sorte huller, der indtil da kun havde været betragtet som en teoretisk mulighed.
Explorer 1
Allerede den første amerikanske satellit, Explorer 1, blev i 1958 brugt til rumforskning. Satellitten medbragte instrumenter, designet af den amerikanske fysiker J.A. Van Allen, til måling af mikrometeoritter og kosmiske partikler. Med data fra disse eksperimenter opdagedes de såkaldte Van Allen-bælter, to permanente bælter af højenergetisk stråling, der skyldes indfangne ladede partikler 3000-16000 km over Jorden.
Konstruktion af nye instrumenter
De raket- og ballonbårne eksperimenter førte til, at egentlige satellitter blev konstrueret med instrumenter til målinger af kosmisk stråling og elektromagnetisk stråling fra kilder i Universet (GEOS, HEAO mfl.). Også satellitter til opmåling af Jordens magnetfelt (Magsat) med magnetometre og til studier af Jordens overflade (Landsat) blev opsendt.
Satellitobservationer
Satellitobservationer af Jorden har bl.a. vist, at Jorden er svagt pæreformet: Afstanden fra Jordens centrum til Nordpolen er større end afstanden til Sydpolen. Geofysiske og meteorologiske satellitter (fx Meteosat) spiller en stor rolle for udarbejdelsen af vejrudsigter og for forskningen i de globale vejrsystemer.
Rumbaserede observatorier
Det er ikke kun i de kortbølgede områder, man observerer fra rummet. Alle dele af det elektromagnetiske spektrum observeres, for selvom atmosfæren i mange områder af det elektromagnetiske spektrum ikke absorberer strålingen, er der andre fordele ved at observere uden atmosfærens forstyrrende virkning. Eksempler på rumbaserede observatorier er Hubble-teleskopet, ISO og COBE.
De fleste observatorier er anbragt i baner om Jorden, fordi det letter kommunikationen med dem. Der findes specielle undtagelser; fx er SOHO, der kontinuerligt observerer Solen, anbragt i et Lagrangepunkt mellem Jorden og Solen. En anden vigtig undtagelse er Ulysses, der er sat i bane om Solens poler for at kortlægge Solsystemet uden for planeternes baneplan.
Vores viden om Månen og planeterne i Solsystemet stammer i vid udstrækning fra de resultater, som rumsonder har sendt tilbage til Jorden.
Rumforskning i Danmark
I Danmark er der en lang tradition for rumforskning. Adskillige universitetsinstitutter og forskningsinstitutter (bl.a. Dansk Rumforskningsinstitut) beskæftiger sig med rumforskning. Forskningen koncentrerer sig i slutningen af 1990'erne om astronomi og geofysik, bl.a. gennem studier af den elektromagnetiske stråling fra himmellegemer og fra Universet selv og studier af Mars og Solen. Desuden studeres Solens vekselvirkning med Jorden samt Jordens atmosfære og magnetfelt ved satellitmålinger. Danmarks første satellit, Ørsted, blev opsendt den 23. januar 1999 for at måle Jordens magnetfelt med stor nøjagtighed.
Deltagelse i international rumforskning
Danmark deltager også i den internationale rumforskning gennem sit medlemskab af ESA, der bygger og opsender (med Ariane-raketter) satellitter til rumforskning, jordobservation og ubemandede sonder til studier af Solsystemet. Danske virksomheder og videnskabelige institutter bidrager med instrumenter til satellitter og raketter, og danske forskere deltager i analysen af målingerne fra de videnskabelige satellitter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.