ISO, Infrared Space Observatory, satellit til studier af infrarød stråling fra kosmiske objekter; opsendt af ESA 17.11.1995. ISO indeholder fire instrumenter: et kamera, et fotometer og to spektrografer; Dansk Rumforskningsinstitut har bidraget til bygningen af fotometret. For at minimalisere forstyrrende infrarød stråling fra satellitten selv bliver hele kikkertsystemet kølet ned til nogle få grader over det absolutte nulpunkt vha. flydende helium. ISO har nok helium med til, at instrumenterne kan fungere til midten af 1998. Med ISO er det muligt at studere den infrarøde stråling fra alle typer af kosmiske objekter, lige fra de mindste objekter i Solsystemet til de fjerneste kvasarer.