ultraviolet stråling

Artikelstart

Ultraviolet stråling, UV-stråling, elektromagnetisk stråling i området mellem den violette del af det synlige lys og røntgenstråling. UV-stråling er så energirig, at den kan bryde kemiske bindinger, og dermed er den skadelig for levende celler. Hos mennesker kan UV-stråling medføre solblindhed, hudrødmen (jf. solbrændthed) og ved længere tids påvirkning evt. hudkræft. Den vigtigste fotokemiske proces, som UV-stråling fra Solen indgår i, er omdannelsen af ilt til ozon i den øvre atmosfære. Ved processen dannes et ozonlag, som beskytter biosfæren mod den hårdeste (mest energirige) UV-stråling fra Solen.

UV-stråling udsendes fra stof med temperaturer på 4000-5000 K eller fra elektriske lysbuer, og den har bølgelængder mellem ca. 10 nm og 400 nm. I området fra 10 nm til ca. 160 nm er absorptionen i luft så kraftig, at strålingen i praksis kun kan udbredes i vakuum; deraf udtrykket det vakuum-ultraviolette område.

UV-strålingens evne til at dræbe mikroorganismer benyttes til sterilisation af medicinsk udstyr, og den store absorption af strålingen i levende væv udnyttes ved brug af ultraviolette lasere som kirurgiske instrumenter. Se også højfjeldssol, solarium, fluorescens og spektroskopi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig