pornografi

Fordi forskellige mennesker til forskellige tider finder forskellige billeder ophidsende, er det meget svært at definere, hvad pornografi er. Gennem tiden har det mest karakteristiske ved pornografi været, at den dømmes ud og gemmes væk af samfundet. Det er afspejlet i begrebet følelsesporno, som beskriver, at der vises for mange og ”forkerte” følelser.

Allerede da begrebet pornografi blev opfundet, var det for at tage afstand til seksuelle billeder. Pornografi blev første gang brugt om seksuelle malerier og statuer fundet ved udgravningerne af de romerske ruiner i Pompeji i slutningen af 1800-tallet. Motiver af samlejer og kønsdele blev gemt væk i et hemmeligt museum, hvor kun velhavende mænd af en vis alder kunne opleve dem. Allerede dengang skelnede victorianerne altså mellem kunst og kultur på den ene side og pornografi på den anden.

Også i dag ses pornografien i modsætning til det, som har kunstnerisk værdi. Både den danske filmhistorie (for eksempel produktioner fra Zentropa) og i verdenslitteraturen (fx Nabokovs Lolita) er fulde af eksempler på, at de grænser er til konstant forhandling. Flere gange er seksuelle billeder og bøger derfor endt ved domstole, som skulle afgøre, hvor kunst sluttede og pornografi begyndte. I en retssag ved den amerikanske højesteret blev i 1964 afgjort uden en definition på pornografi, men dommeren udtalte, at pornografi er noget, som man ”kender, når jeg ser det”.

Også i Danmark er pornografi endt for retten. Herman Bangs roman Haabløse Slægter (1880), blev for eksempel forbudt i 1882. I 1969 blev Danmark verdenskendt for som det første land at frigive pornografien. Politisk afspejlede frigivelsen både et ønske fra kulturradikale om at bekæmpe tabuer og ungdomsoprørets antiautoritære ideologi om seksuel frigørelse. Seksualitet skulle ikke længere handle om at få børn (p-pillen kom til Danmark i 1966), eller være forbundet til ægteskabets romantiske idealer og borgerlige restriktioner. Sex skulle dyrkes for sin egen og nydelsens skyld.

Det var dog en konservativ justitsminister, Knud Thestrup, der legaliserede pornografien. Thestrup argumenterede for, at den ville miste sin tiltrækningskraft, hvis den ikke mere var ulovlig. Men det modsatte skete, og pornografi blev en international eksportvare. ”Dansk porno” kom i en årrække til at være en betegnelse for de mest vovede film. Dette førte bl.a. til en næsten ukontrolleret indsmugling af danske pornofilm i nabolandene, der efterhånden måtte bøje sig og lempe deres forbud.

Pornografi vækker stærke følelser, ikke bare i den enkelte, men også i debatter om, hvad pornografi betyder for samfundet som helhed. Selvom pornografien har udviklet sig teknologisk, er argumenterne for eller imod pornografi relativt stabile. Det gælder også i forskningen inden for pornografi, som ofte ser på enten skadelige eller gavnlige virkninger af porno.

En af de vigtigste forskere på den tid, hvor pornografien blev frigivet i Danmark, var kriminologen Berl Kutchinsky (1935-1995). Han mente, at forbrugere af pornografi anvender den "type" pornografi, som appellerer til deres allerede eksisterende seksuelle præferencer. Fri pornografi kunne dermed løse samfundsproblemer med sex, fordi den overflødiggjorde for eksempel mænds tilbøjelighed til at misbruge kvinder eller børn.

I dag er den kausalitet meget betvivlet, og pornografi ses snarere som et kulturelt produkt, som indgår i hverdagen, hvor det kan have både positive og negative effekter.

En del af forskningen i pornografi finder, at pornografien medvirker til seksuel ulighed. For disse feminister er pornografiens fremstilling af kvinder et tilbageskridt for kvindefrigørelsen. Pornografi er mandschauvinistisk og kvindefjendsk, fordi den portrætterer kvinder som underlagt mænd. Pornografi produceres til mænd, som derfor skal fremstå magtfulde og seksuelt kompetente, og det er deres nydelse, der er i centrum.

Heroverfor står en ”sex-positiv” feminisme, der omvendt mener, at pornografien har en positiv indvirkning på seksuel frigørelse. Især har homoseksuel pornografi været en del af seksuelle minoriteters synliggørelse og kamp for rettigheder. Siden 1980'erne er kvinder blevet tydeligere blandt såvel forbrugere som producenter af pornografi, hvilket har påvirket genrens stereotype skildringer af kønsrollerne.

Den feministisk orienterede pornografi lægger i højere grad end den traditionelle pornografi vægt på de fortællende og psykologiske elementer. Her fremstilles seksuelle relationer mellem samtykkende, nydende individer som sexede. Det samme gælder moderne erotika som for eksempel bestselleren Fifty Shades of Grey. Bog og film udpensler sex mellem traditionelt skårne kønsroller, hvor manden dominerer kvinden, men den blev populær blandt kvinder verden over.

Pornografi er ikke kun et kulturelt og juridisk fænomen, men også sammenvævet med teknologi. Fra og med 70’erne er film blevet billigere og nemmere at producere og distribuere. Internettet har reduceret omkostningerne ved produktion og distribution af pornografi endnu mere. Udbuddet af pornografi er vokset, at produkterne er blevet billigere eller helt gratis at forbruge. Samtidig er pornografi blevet lettere tilgængelige for den enkelte forbruger, ligesom forbruget er anonymiseret.

Pornografien er altså påvirket af teknologi, men har også ofte været det sted, hvor nye opfindelser gør deres indtog. For eksempel er teknologiske formater som video, online betaling og livestreaming blevet taget i brug i pornografien, inden de blev udbredt mere generelt.

• pornofilm
• pornografilovgivning
• overgrebsmateriale