Knud Thestrup

Faktaboks

Knud Thestrup
Født
27. august 1900
Død
12. juni 1980

Artikelstart

Knud Thestrup, Knud Ole Martin Thestrup, 27.8.1900-12.6.1980, dansk jurist og politiker. Knud Thestrup var dommerfuldmægtig fra 1924, konstitueret dommer fra 1945 og dommer fra 1947. Under Besættelsen indvalgtes han i Herning Byråd for Det Konservative Folkeparti og deltog fra august samme år i illegalt arbejde. I juli 1944 blev han arresteret af Gestapo og var herefter indsat i Frøslevlejren indtil befrielsen.

Knud Thestrup var medlem af Folketinget 1947-73 og arbejdede ved grundlovsændringen 1953 for bevarelse af tokammersystemet, men erkendte også, at en fornyelse var nødvendig. Som justitsminister 1968-71 i RKV-regeringen ophævede han forbuddet mod billedpornografi og gennemførte en udvidet adgang til abort, men afviste fri abort pga. sin kristne indstilling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig