pornofilm

Pornofilm fremstilles ofte som en mere eller mindre suspekt undergrundsgenre, men er kvantitativt den største af alle filmgenrer, forbruges af alle slags mennesker og repræsenterer en solid indtægt for anerkendte firmaer verden over. Store dele af film- og telebranchen nyder godt af produktion og distribution af porno, fx via kopiering af dvd'er eller salg af internetforbindelser. Pornobranchen udsender årlig langt over 10.000 filmtitler, som alene i USA omsætter for over 10 mia. dollar, hvilket er mere end USA's årlige salg af biografbilletter (tal fra 2009).

Pornofilm lægger vægten på tilstræbt ophidsende sexscener enten med synlig penetration, hård porno (engelsk: hardcore), eller uden, blød porno (eng. softcore). Mange softcore-produktioner er pæne nok til normal distribution, eksempelvis Russ Meyers (1922-2004) amerikanske brystfikserede komedier og tv-serien Red Shoe Diaries (1992-1999). Hardcore-filmene har vanskeligere distributionsvilkår, lavere budgetter og ofte amatøragtige produktionsforhold, men mere solide værker forekommer såsom Radley Metzgers (født 1929) The Opening of Misty Beethoven (1976, Miss Beethoven åbner sig) og formeksperimenter som Michael Ninns (født 1951) Ritual (1998).

Frem til omkring 1970 fandtes hårde pornofilm kun som illegale korte smalfilm, loops. 1972-1984 regnes traditionelt for pornofilmens guldalder med Gerard Damianos (1928-2008) Deep Throat (1972, Langt ned i halsen) og andre biografdistribuerede film. Siden 1980'erne er de fleste pornofilm optaget og distribueret på video, et endeløst marked med et væld af undergenrer og udtryksformer, inkl. porno for kvinder med pro sex-feministen Annie Sprinkle (født 1954, egentlig Ellen F. Steinberg) blandt frontfigurerne. I 1990'erne udviklede John Stagliano (født 1950) og Ed Powers (født 1954, egentlig Mark Krinsky) subgenren gonzo, improvisationer med håndholdt kamera og fotografen som hovedperson, og i kølvandet på Lars von Triers Idioterne (1998) har en del mainstreamfilm inddraget hardcore-elementer, fx Michael Winterbottoms 9 Songs (2004).

Dansk pornofilm havde sin første storhedstid i cirka 1965-1970 med hårde 8 mm-kortfilm samt bløde, internationalt succesrige biograffilm som jeg – en kvinde (1965) og Uden en trævl (1968). Gabriel Axels Det tossede paradis (1962), Erik Ballings Halløj i himmelsengen (1965) og Annelise Meineckes Sytten (1965) indledte en bølge af populære sexkomedier, deriblandt Ole Eges (født 1933) Bordellet (1972) samt Sengekant-serien (1970-1976), der startede blødt med Mazurka på sengekanten men siden blev hardcore, og Stjernetegn-serien (1973-1978) med I Jomfruens tegn som den første af seks film; på rollelisterne var mainstream-skuespillere som bl.a. Otto Brandenburg, Poul Bundgaard og Karl Stegger, hvilket gør disse hardcorefilm unikke i filmhistorien. I 1998 blev Lars von Triers Zentropa med Knud Vesterskovs (født 1942) Constance det første mainstream-filmselskab i verden til at producere hård porno, og filmens danske stjerne Katja Kean (født 1968, egentlig Sussi la Cour; efter ophør af sin pornokarriere forsøgt relanceret som mainstream-skuespillerinde under kunstnernavnet Katja K) blev et verdensnavn; hvad det andet køn angår, er "porno-Lasse" (født 1969, egentlig Lasse Helmer Sørensen) den kendteste danske porno-model.

I 1999 begyndte Kanal København som den første tv-station i verden at vise hård porno på ukodet tv.

Den rolle, den teknisk primitive kommercielle dansk hardcore-filmproduktion indtog umiddelbart efter den lokale frigørelse af billedpornoen i 1969, blev europæisk dominerende i en årrække og førte bl.a. til en næsten ukontrolleret indsmugling af danske pornofilm i nabolandene, der efterhånden måtte bøje sig og lempe forbuddet. En af de største aftagere havde været Vesttyskland, der gradvist optrappede sin hjemmeproduktion fra soft- til hardcore og blev selvforsynende. Af afgørende betydning for en videre ekspansion blev den politiske og økonomiske afvikling af østblokken omkring 1989, der sendte vestlige produktionsselskaber på opdagelse i regioner, der i begyndelsen var uerfarne med hensyn til kapitalistisk udbytning og markedsmekanismer. Både tyske, amerikanske, engelske og hollandske selskaber henlagde produktioner til bl.a. Rusland, Baltikum, Tjekkiet og Ungarn eller importerede kvindelige modeller fra disse lande. Alene denne geografiske forskydning har yderligere reduceret Danmark til et upåagtet yderområde.