Zentropa, dansk filmselskab, oprettet af Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensen i 1992.

Zentropa er et af de mest kreative, nyskabende og til tider provokerende selskaber i dansk filmkultur. Det står bag Lars von Triers succesfulde film og laver samtidig både pornofilm, Morten Korch-film og tv-serier.

Zentropa har desuden engageret sig i nye teknologiske eksperimenter, fx Åben Filmby via Internettet og web-tv, og var i 1999 initiativtager til Filmbyen i Avedøre, hvor flere nye filmselskaber holder til.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig