overgrebsmateriale

Tidligere er overgrebsmateriale blevet kaldt “børnepornografi”. Det ord betragtes i dag som misvisende, fordi pornografi viser sex mellem voksne, ikke overgreb. Det samme gælder udtrykkene ”digitale sexkrænkelser” og ”hævnporno”, som tidligere har været brugt om billeder, som deles uden samtykke.

I dag anvendes for eksempel begreber som “digital vold” og ”intim billeddeling uden samtykke”, når den afbillede er voksen. For børn anbefaler Luxemburg-retningslinjerne det engelske begreb CSAM, som står for ”child sexual abuse material”. Her anvendes også begrebet CSEM, ”child sexual exploitation material”, som dækker over billeder, som – selvom de ikke fokuserer på barnets kønsdele – viser en udnyttelse af børn. Det kunne for eksempel være billeder af børn i lingeri, som deles på internettet.

Da Danmark som det første land i verden i 1969 gjorde pornografi lovligt, fastsatte loven ikke en aldersgrænse for dem, som medvirkede på billederne. Det skete først i 1980, og i den mellemliggende periode eksporterede Danmark store mængder af seksuelle billeder, som forestillede både børn og voksne.

Siden 1990’erne har internettet muliggjort effektiv, anonym og hurtig deling af overgrebsmateriale. De stigende mængder af digitalt overgrebsmateriale efterforskes af nationalt politi verden over. Det gælder både internationale ”pædofili-ringe” og spredning af digitale billeder uden samtykke. De mest kendte danske sager blev døbt Umbrella-sagerne, hvor over 1000 danskere blev sigtet for at dele overgrebsmateriale. Den dom vil stå på de dømtes børneattest, så de ikke kan arbejde som fx pædagoger.

• pornografilovgivning
• pornografi
• pornofilm
• lovgivning om børnepornografi

• Red Barnets hjemmeside anmelddet.dk, hvor man kan anmelde overgrebsmateriale