Forsiden af E.L. James' bestseller Fifty Shades - Fanget (2012).

.

Fifty Shades er en britisk romantrilogi af E.L. James, der skildrer forholdet og magtspillet mellem en ung kvindelig collegestuderende i Seattle og en lidt ældre velhaver. Den indeholder erotiske beskrivelser, der bl.a. kredser om sadomasochisme, og slog ved sin udgivelse igennem til et bredt publikum på overraskende kort tid.

Trilogien er fortalt fra kvindens synsvinkel. E.L. James supplerede den med romanen Grey (2015, på dansk samme år), fortalt fra mandens.

Seriens tre bind, Fifty Shades of Grey (2011, dansk titel Fifty Shades – Fanget, 2012), Fifty Shades Darker (2011, dansk titel Fifty Shades – I mørket, 2012) og Fifty Shades Freed (2012, dansk titel Fifty Shades – Fri, samme år), er solgt i over 125 mio. eksemplarer og oversat til mere end 50 sprog verden over (2015). De blev filmatiseret i 2015, 2017 og 2018.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig